Avis: Coops produkter er konkurrencedygtige på bankmarkedet
![](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article4600329.ece/ALTERNATES/schema-16_9/kvickly2.jpg)
Coop forventer til efteråret at åbne et nyt forretningsben i skikkelse af en bankforretningsben og Berlingske Business har været inde og sammenligne Coops udkast til rentesatserne med de priser man finder hos konkurrenterne på bankmarkedet.
Og avisen konkluderer, at Coop står med en produktportefølje, hvor det som udgangspunkt ikke er priserne, der vil spænde ben for projektet. Gennem pengepriser.dk har avisen sammenlignet med konkurrenternes priser på indlån, en kassekredit og et forbrugslån.
"Indlånsrenten på 1,5 procent er landets bedste. De andre er okay, men hvis Coops gebyrer er små, så er de ret gode. De er sat, fordi man vil være konkurrencedygtig på markedet, og det er man også,« siger bank-ekspert John Norden, direktør i Mybanker.dk til avisen.
Berlingske Business skriver dog også, at Coop Banks renter har dog svært ved at konkurrere med de premium produkter, som de største pengeinstitutter tilbyder deres bedste kunder.
"For den almindelige kunde er der ikke så mange penge at spare i Coop Bank. Der er mange, som måske vil flytte i irritation over nye gebyrer, men hvis man har en fornuftig økonomi og nogle gode argumenter, så kan man ikke udelukke, at ens egen bank kan justere prisen," siger finansekspert i Niro Invest, Nicholas Rohde, der har svært ved at se Coop kapre kunder fra de etablerede banker.
"De bliver ikke en væsentlig konkurrent. De kan blive en sekundær bank for kunder, der er mere prisbevidste end produktbevidste. De kunder, der ikke ønsker at betale for meget, og som kan leve med meget enkle løsninger."