Danske Bank holder hånden under hæderkronet entreprenørkoncern

I disse måneder forhandles der om en ny forlængelse af bankaftalen, der de seneste år har været til genforhandling hvert eneste år hos 126 år gammel virksomhed.

Berlingske Business skriver, at Danmarks største privatejede entreprenørselskab, Pihl & Søn, de seneste år har haft Danske Bank helt tæt inde på livet, da selskabets økonomi er en kende presset. Avisen skriver, at  Pihl & Søn for første gang i 2010 måtte have udvidet sine væsentligste bankkreditter i banken for at sikre, at koncernen havde et tilstrækkeligt likviditetsberedskab. Og lige siden har banken været selskabets livline.

"I både 2011 og 2012 har Pihl & Søn måttet genforhandle sine etårige bankaftaler for at sikre det nødvendige likviditetsberedskab. Og det står formentlig på igen i disse måneder, da entreprenørselskabets nuværende aftale med Danske Bank udløber i næste måned, nærmere bestemt 30. april 2013," skriver Berlingske Business.

Avisen skriver, at entreprenørkoncernen i 2011 accepterede et kurstab i forbindelse med en sag om et tilgodehavende. Tabet blev accepteret fordi selskabet på den måde fik frigivet 300 mio. kr. i kontanter.

Phil & Søns rentebærende gæld udgjorde ved udgangen af 2011 666 mio. kr. Overskudsgraderne i virksomheden har været ganske lave de seneste år - helt nede i niveauerne fra under 1 pct. op til 2,3 procent.

Berlingske Business skriver desuden, at Pihl & Søn soliditet de seneste fem år har ligget bekymrende lavt med 2011 som bundscorer med en soliditet på 13,6 procent.

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også