Avis: Små virksomheder utilfredse med bankers hårde kreditkurs

Børsen skriver, at bankerne strammer kreditskruen mere over for de små og mindre virksomheder end over for de store. Erhvervsorganisationer brokker sig, mens bankerne står ved forskellen.

Det står nu at læse sort på hvidt i Nationalbankens udlånsstatistik for 4. kvartal sidste år, at kreditskruen strammes mere over for mindre- og mellemstore virksomheder sammenlignet med kreditvilkårene for de store virksomheder i Danmark.

Børsen skriver, at der for alvor opstod en forskel i behandlingen, på kreditsiden, af kunderne i årets sidste tre måneder.

Både Håndværksrådet og DI siger, at deres medlemmer oplever svære finansieringsmuligheder, specielt blandt de mindre virksomheder.

Hos Finansrådet står man helt og holdent ved, at det er dyrere at få lån som mindre virksomhed, da risikoen er større. Men hos Håndværksrådet er man primært frustrerede over timingen i den strammere kreditpolitik.

“Det er forståeligt, at pengeinstitutterne har reduceret deres kreditpolitik. Men timingen forstærker nedturen. I samme periode som de hæver priserne på lån, strammer de kreditkursen gevaldigt,” siger Jacob Theil, cheføkonom i Håndværksrådet, og retter samtidig en kritik af de reguleringer, som bankerne mødes med.

“Øvelsen, som pengeinstitutterne har været igennem, gør, at selv fornuftige projekter bliver afvist,” siger han.

 

Kreditskruen strammer til 

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også