Graven: Nedskrivninger fra sløjt erhvervsliv og droppet område

Nedskrivningerne i FIH Erhvervsbanks fortsættende del kommer paradoksalt nok i høj grad fra et område, banken ikke gider mere - og så fra gruppevise nedskrivninger fremtvunget af frygt for et grimt andet halvår for danske virksomheder, lyder det fra bankdirektør Bjarne Graven Larsen.
Foto: ESKESTAD MIK
Foto: ESKESTAD MIK

I 2011 gav de udlånsaktiviteter, FIH gerne vil fortsætte med, et mindre overskud på 7 mio. kr. Men for 2012 var regnskabet malet rødt med nedskrivninger på over 1,3 mia. hvad, der skulle være bankens kerneforretning. Det bidrog stærkt til et samlet underskud på 1,5 mia. kr. Der er dog to store syndere i den ligning, fortæller bankdirektør Bjarne Graven Larsen til FinansWatch - og kun en af dem har at gøre med FIH's kerneforretning.

”Det er rigtigt, at vi skriver ned på aktiviteter i den fortsættende del af forretningen. Men hvis du kigger på, så er 70 pct. af de individuelle nedskrivninger fra det område, vi tidligere kaldte Acquisition Finance. Det er område vi både tidligere og fremadrettet vil reducere i, og som godt nok ligger i den fortsættende del af forretningen, men kun fordi der er lån, der har en løbetid på mere end et år," siger Bjarne Graven Larsen til FinansWatch og fortsætter:

”Samtidig har vi også været, føler vi, ganske forsigtige. Efter vi har været låneporteføljen grundigt igennem og skrevet ned, har vi taget yderligere nedskrivninger på 300 mio. kr. gruppevist ud fra et ledelsesmæssigt skøn. Vi føler, at det har været et hårdt andet halvår for danske erhvervsvirksomheder, og for at vi skal få nogle grimme overraskelser, når de begynder at aflægge regnskaber. Så kigger du på nedskrivningerne inden for, vi kalder for fortsættende i regnskabet, så er det Acquisition Finance og en ret stor gruppevis nedskrivning, der tegner sig for det meste.”

Regnskab: FIH taber stort på både ønskebarn og skiftning 

Diskussion med revisor

Direktøren havde helst opgjort acquisition finance som noget, banken vil af med. Men der kom en meningsforskel i vejen.

”Alt under ikke fortsættende er ting med en horisont på et års tid. Og vi har haft en diskussion med vores revisor, og alt, vi ikke kan slippe af med inden for et år, ligger i fortsættende aktiviteter. Og inden for Acquisition Finance har vi en række commitments frem mod 2016. Vi havde på et tidspunkt et udtryk, ’de ikke blivende forretninger’, og hvor vi tidligere var aktive på Acquisition Finance, så er vi det ikke længere. Vi har ikke givet lån der i en lang periode, og har og vil nedbringe porteføljen," siger direktøren, og peger på, at man også har måttet tage tab på det salg, man foretog til staten:

”Derudover har vi i den ikke fortsættende del af forretningen også taget store nedskrivninger, som kommer fra den portefølje, vi har solgt til Finansiel Stabilitet.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også