Regnskab: FIH taber stort på både ønskebarn og skiftning

Markant nedskrivninger på både FIH Erhvervsbanks fortsættende og ophørende aktiviteter giver et underskud på 1,54 mia. kr. før skat mod 1,19 mia. kr. i 2011. To tredjedel af underskuddet kommer fra den fortsættende forretning.

FIH skar mere end 60 pct. af udlånet fra i 2012 gennem dels frasalg til Finansiel Stabilitet, dels en målrettet kampagne for at fjerne uønskede kunder. Det sikrer ifølge banken den likviditetsmæssige udfordring, der længe har præget debatten om FIH. Men trods den gode nyhed endte 2012 tungt for FIH, der kom ud med et underskud på 1,54 mia. kr. før skat, lidt mere end 300 mio. kr. mere, end banken tabte sidste år.

Nedskrivninger på 1,34 mia. kr. på den del af forretningen, FIH gerne vil have i fremtiden, er den væsentligste årsag til resultatet. Banken tabte en mia. kr. på at drive sin kerneforretning, og ville have tabt en næsten lige så stor sum på den del af forretningen, der er under afvikling, hvis ikke man havde haft en positiv kursjustering på Axcel III-fonden på ca. 302 mio. kr. Sidste år tjente FIH 7 mio. kr. på den fortsættende forretning, og tabte vel over en millliard på den opgørende forretninger.

Udlånet i den fortsættende portefølje faldt til 16,2 mia. mod 42,8 mia. sidste år; en udvikling, som Finansiel Stabilitets køb af en låneportefølje fra FIH tegner sig for ca. to tredjedele af. Indlånet steg samtidig fra 6,12 mia. til 14,04 mia. kr., og er dermed næsten på niveau med udlånet. Balancen i den uønskede del af forretningen er på 15,1 mia. kr.

"De seneste to år siden ejerskiftet har fokus været på at tilbagebetale den statsgaranterede gæld. Nu hvor denne opgave er løst, og FIH har sikret finansiering baseret på indlån samt har en stærk solvens, har vi et stærkt fundament for at udvikle forretningen og skabe en tilfredsstillende rentabilitet i tiden fremover," skriver direktør Bjarne Graven Larsen i en meddelelse om regnskabet.

Solvensprocenten lander på 21,2 pct. mod et behov på 14. Det giver en overdækning på 7,2 point mod 5,5 point ved udgangen af 2011.

Plus på Pandora - minus på renter

Kursjusteringen i afviklingsdelen stammer fra kursopturen i Pandora, hvis tidligere børsudsving også har trukket dybe spor i FIH's regnskab.

"Årets resultat såvel før som efter skat af ophørende aktiviteter udgjorde -530,5 mio. kr. i 2012. Resultatet er påvirket af en negativ værdiregulering af det underskudsabsorberende lån på 765,8 mio. kr. samt negative netto rente- og gebyrindtægter på 27,8 mio. kr. Derudover har der været positive kursreguleringer på FIH’s aktieportefølje på 254,2 mio. kr., hvoraf 301,8 mio. kr. stammer fra FIH’s indirekte eksponering mod Pandora A/S gennem Axcel III fonden."

Fra resultatopgørelsen

  2008 2009 2010 2011 2012
i mio. kr.          
Netto-rente og gebyrindtægter 936 931 878 488 383
Nedskrivninger på udlån o.a.t. 371 909 1.338 278 1.131
Årets resultat 184 9 525 -1.177 -1.537
           
Fra balancen:          
           
Udlån 58.031 51.961 46.902 33.828 11.591
Egenkapital 8.032 8.041 8.556 7.389 5.699
           
Nøgletal:          
           
Solvensprocent, pct. 14,0 15,7 17,0 20,2 23
Egenkapitalforrentning før skat, pct. 2,1 -2,0 3,7 -16,4 -24

 

Opdateret

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også