Nørresundby fyrer og lukker tre filialer

Nørresundby Bank nedlægger tre filialer og 12 fuldtidsstillinger. Banken forventer ingen påvirkning af resultatet for 2012.

Nørresundby Banks filialer i henholdsvis Lindholm, Vadum og på Grønlands Torv i Aalborg lukker i foråret. Som direkte konsekvens heraf nedlægges 12 fuldtidsstillinger.

Grebene sker for at skabe en effektiv omkostningsstruktur, og fordi kunderne i højere grad klarer deres forretninger over netbanken, skriver banken i en meddelelse til fondsbørsen.

"Som følge af en markant stigning i kundernes brug af bankens selvbetjeningssystemer er det besluttet, at banken i foråret 2013 nedlægger tre afdelinger, henholdsvis Lindholm, Vadum og på Grønlands Torv. Som konsekvens heraf nedlægges samtidig det, der svarer til 12 fuldtidsstillinger. Ovennævnte tiltag gennemføres for at skabe en effektiv omkostningsstruktur uden at begrænse bankens vækstmuligheder," skriver banken til fondsbørsen.

Hverken lukningen af de tre filialer i og omkring Aalborg eller fyringerne rammer dog resultatforventningerne for 2012, der fortsat lander på 140 til 160 mio. kr. før skat og nedskrivninger, lyder det fra banken. En positiv effekt på regnskabet skal man dog først forvente i 2014, lyder det videre.

Banken havde ved udgangen af tredje kvartal 16 filialer og 261 medarbejdere.

 

Opdateret

 

Tidligere:

Tilsynsrapport barberer tredjedel af banks polstring

Regnskab: Nørresundby skruer skarpt op for overskuddet 

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også