Regnskab: Nørresundby skruer skarpt op for overskuddet

Nørresundby Bank har næsten fordoblet overskuddet før skat for årets tre første kvartaler i forhold til samme periode sidste år. Egenkapitalforretningen lander på 7,2 pct. Opdateres.

70,7 mio. kr. før skat. Sådan ser bundlinjen ud i Nørresundby Bank efter ni måneder af 2012, og dermed kan banken glæde sig over en markant forbedring i forhold til resultatet for samme periode sidste år, der landede på 37,5 mio. kr.

De 70,7 mio. kr. svarer til en egenkapitalforretning på 7,2 pct. p.a., og det er bankens ledelse ganske godt tilfredse med:

"Bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende, idet det er ”dobbelt op” i forhold til sidste år, og det bedst realiserede resultat siden finanskrisens begyndelse i 2008," lyder det i en meddelelse til fondsbørsen.

Banken fastholder sine forventninger om et resultat før nedskrivninger 140-160 mio. kr. før skat, kursreguleringer og nedskrivninger. Og som det tal antyder i forhold til bundlinjen efter tredje kvartal er Nørresundby ikke nedskrivningerne kvit.

Renteindtægter op - udlån ned

Banken har således nedskrevet 71,4 mio. kr. i løbet af årets første ni måneder mod 41,9 mio. kr. i samme periode sidste år. En udvikling, der bliver opvejet af et markant skift i kursreguleringer, der går fra et minus på 9,4 mio. kr. sidste år til et plus på 27,3 mio. kr. i år.

Samtidig kan banken også glæde sig over, at nettorente- og gebyrindtægter - trods et markant fald i udlånet fra 6 mia. kr. til 5,2 mia. kr. - er steget fra 308,8 mio. kr. til 319,1 mio. kr.

Ved halvåret udtrykte bankdirektør Andreas Rasmussen ellers tiltro til, at man kunne få gang i udlånet - der faldt til 5,2 mia. kr. allerede ved det skæringspunkt - i gang igen i løbet af andet halvår. I stedet må banken altså leve med foreløbig stagnation på den front.

Banken kan samtidig notere sig en mindre stigning på indlånet, der landet på 6,1 mia. mod lige under 6 mia. ved udgangen af tredje kvartal af 2011.

Bankens solvensprocent er stort set uændret på 16,9 pct., hvoraf 16,8 procentpoint er kernekapital. Solvensbehovet lander på 11,38 pct.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også