De frivillige fusioner bliver større og større i den danske pengeinstitut-sektor.

Her til morgen løfter Spar Nord sløret for en fusion med Sparbank. Lasse Nyby og Spar Nord har to gange været tæt på at købe sig til mere volumen, senest tilbage i maj da Sparekassen Østjylland blev solgt videre til Sparekassen Kronjylland via Finansiel Stabilitet.

Her var Spar Nord med i opløbet til det sidste og da Fionia Bank i 2009 solgt de sunde dele fra til Nordea, var Spar Nord også blandt bejlerne.

FinansWatch har siden i går arbejdet på at bekræfte, at det denne gang lykkedes for det ambitiøse pengeinstitut fra Aalborg, der fusionerer med Sparbank, der igennem et stykke tid har været på udkig efter et nyt ejerskab.

Balance på 80 mia. kr.

Fusionen sker med et ombytningsforhold på en til to, hvilket betyder at at aktionærer i Sparbank modtager 2 nye aktier i Spar Nord for hver Sparbank-aktie. Efter fusionens vil de nuværende aktionærer i Sparbank have ca. 9 pct. af aktiekapitalen i Spar Nord, fremgår det af meddelelsen til fondsbørsen.

Banken forventer synergier på ca. 130 mio. kr. om året, når fusionen er fuldt ud implementeret.

Den fortsættende bank får en balance på ca. 80 mia., og bliver dermed omtrent halvt så store som Danmarks tredjestørste bank, Sydbank. Spar Nord vil med fusionen have 90 filialer, der fordeler sig som man kan se på dette kort (eksternt link.)

Fritz Dahl Pedersen, der er næstformand for bestyrelsen i Sparbank, vil med fusionen blive indstillet til valg til bestyrelsen i Spar Nord, mens Sparbank-direktør Bent Jensen vil træde ind i Spar Nords direktion.

Sparbanks kapitalbase er noget klemt efter en række af stærkt tabsgivende regnskaber, der har barberet voldsomt af solvensoverdækningen, der ved halvåret kom ned på 3,3 procentpoint. Det er ikke i sig selv alarmerende, og der findes institutter med en mere spinkel overdækning, men Sparbank har en del kapital, der forfalder, hvor den hybride kapital fra staten vejer tungt i kernekapitalen.

Så tungt, at Sparbank i august overfor FinansWatch åbnede op for, at man kunne konvertere en del af statens lån til aktiekapital, som det tidligere er set i blandt andet Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank.

Sparbank åben for staten som medejer

Storaktionær afskåret

Samtidig har Sparbanks storaktionær, Spar Vest Fonden, gennem en stribe investeringer placeret sig en position, hvor man i dag er afskåret fra at komme med yderligere kapital til banken.

Fond kan ikke sende penge til sin bank  

Der har længe i branchen været spekulationer om, at de to institutter vil være et godt match, både af geografiske årsager men også qua det faktum, at de begge to kører på det samme IT-system i skikkelse af SDC.

Så sent som tilbage i marts måned skrev Jyllands-Posten at Spar Nord var en oplagt bejler til Skive-instituttet.

Direkte adspurgt om interessen fra Spar Nords side sagde direktør Bent Jensen fra Sparbank tilbage i slutningen af april, at han havde det udgangspunkt, at man aldrig skal være for kategorisk, når det kommer til den slags, ”…for hvem ved, hvad der sker om to eller tre år. Men på den korte bane kan jeg sige, at vores bestyrelse har lagt op til, at vi skal udvikle et bæredygtigt institut, der kan stå solidt på egne ben i fremtiden. Og det er en opgave, vi er i gang med at løse,” sagde Bent Jensen dengang.

Vi er interesserede

Spar Nord hentede i årets første kvartal frisk kapital hos aktionærerne i skikkelse af 900 mio. kr., en manøvre der skulle give Lasse Nyby og co. mulighed for at agere, hvis en opkøbsmulighed bød sig til.

”Vi er interesserede og udgangspunktet er, at vi kan tage aktiver ind for mellem 1,5 og 2 mia. kr. Men det er ikke til at vide, hvad der sker. Om det bliver en portefølje, vi overtager, nogle filialer eller en hel bank,” sagde Nyby til FinansWatch i slutningen af marts i år.

Hvis der byder sig noget til, som er større end 2 mia. kr., vil I så hugge til og finansiere opkøbet med en ny kapitaludvidelse?

”Nej, det er ikke vores plan,” sagde Nyby dengang.

Han mente, at banken var velkapitaliseret også på den lange bane, hvor den nuværende kapitalstruktur godt kan matche den vækst, der måtte komme i udlånet i 2013, hvis der ellers kommer gang i samfundsvæksten.

”Vi ved ikke, hvad 2013 byder på, men hvis der kommer gang i økonomien så vil der være flere penge at låne ud. Vi holder fast i, at vi godt vil have en kernekapitalprocent på mindst 12, men vi kan godt vokse vores udlån, fordi tab og nedskrivninger typisk falder, hvilket giver plads på balancen til udlån, uden at det svækker vores kernekapital,” sagde Lasse Nyby til FinansWatch.