UBS-mægler kunne have tabt 68 milliarder

Han kostede UBS 13 mia. kr., men regningen for Kweku Adobolis katastrofale gamble med sin arbejdsgivers penge kunne være blevet meget større.

Tillid er godt, men kontrol er bedre. Sådan må ledelsen have det i den schweiziske storbank UBS, efter sit uheldige møde med den svindelanklagede børsmægler Kweku Adoboli.

Handleren risikerede en overgang at påføre sin arbejdsgiver et tab på 12 mia. dollar (68 mia. kr. ved dagens kurser) på uautoriserede handler og endte ifølge anklageskriftet med at koste UBS knap en femtedel, eller 2,3 mia. dollar (13 mia. kr.). Det skriver the Guardian.

Retssagen kører ved retten i Southwark i England, hvor anklageren fredag fremstillede den tidligere UBS-ansatte som en gambler, der mente, at han havde "the magic touch" men blot skabte kaos og katastrofe for ham selv om og folk omkring ham.

Sendte bøn på facebook

Han blev kendt for at sende bønnen: "Har brug for et mirakel" på sin Facebook-side 6. september. Det var samtidig med, at den schweiziske centralbank fastlåste schweizerfrancen på en kurs på minimum 1,20 per euro.

UBS gik ud med nyheden om det store tab om morgenen torsdag den 15. september, efter at handleren i løbet af natten var blevet anholdt af politiet i London.
Bankens kurs faldt 11 pct. den dag.

Adeboli er anklaget for to tilfælde af svindel og to tilfælde af falsk bogføring.

Han arbejdede i UBS' afdeling for syntetiske aktieinvesteringer, der havde et dagligt handelsloft på 100 mia. dollar. For at reducere risici hedgede afdelingen dog sine investeringer ved at købe og sælge det samme aktiv på samme tid, skriver the Guardian. I flere tilfælde undlod Adoboli dog at hedge sine investeringer for at skaffe sig en større bonus, mener anklageren ifølge avisen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også