Avis: Bankoprydder i problematisk dobbeltrolle

Steen Parsholt havde interesser på begge sider af bordet, da Finansiel Stabilitet i 2011 solgte net-delen af Eik Bank til Spar Lolland. Det skriver dagbladet Børsen.

Finansmanden Steen Parsholt har ifølge dagbladet Børsen haft lige lovlig mange kasketter på, da Finansiel Stabilitet solgte internetdelen af den krakkede Eik Bank til Spar Lolland. Parholt selv erkender, at der kan være et uheldigt overlap af interesser i relaterede selskaber.

Ifølge avisen sad Parsholt, som af flere omgange har hjulpet Finansiel Stabilitet med oprydningen af krakkede banker, både som adm. direktør i Eik Bank og i et advisory board for Dansk Merchant Capital (DMC), som hjalp Spar Lolland med at gennemføre købet af Eiks internetbank. Derudover sidder han som bestyrelsesmedlem i Nordic Corporate Investment, som indtil for nylig havde Spar Lolland som storaktionær. Aktierne er nu solgt til DMC.

Steen Parsholt udtaler til avisen, at han ikke tidligere har tænkt over, at der kunne vær en interessekonflikt, men at Børsens henvendelse nu giver ham 'stof til eftertanke'.

"Jeg kan sige til dig at jeg øjeblikkeligt vil rejse det med intern compliance i Finansiel Stabilitet. Det har vitterligt ikke faldet mig ind, at der skulle være noget issue, fordi tingene er så adskilt," siger han til avisen.

Han understreger at han til trods for at være indsat som administrerende direktør i den krakkede Eik Bank, så anede han ikke hvem de mulige købere af internetbanken var.

Steen Parsholt er i dag indsat som direktør i den ligeledes krakkede Max Bank.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også