Naur ind i Finansiel Stabilitet-top

Netop pensionerede Bent Naur træder ind Finansiel Stabilitets bestyrelse. Han afløser Visti Nielsen.
Bestyrelsesformand i Finansiel Stabilitet Henning Kruse Petersen (i midten) med Bent Naur (th.) ved sidstnævntes afskedsreception
Bestyrelsesformand i Finansiel Stabilitet Henning Kruse Petersen (i midten) med Bent Naur (th.) ved sidstnævntes afskedsreception

Ringkjøbings netop pensionerede topchef Bent Naur har fået sit andet bestyrelsesjob, efter han meldte sig åben over for nye poster i forbindelse med sit farvel til Landbobanken.

Det bliver i Finansiel Stabilitet, hvor han træder ind i oprydningsselskabets hovedbestyrelse.

”Visti Nielsen har bidraget betydeligt til at løse nogle af de meget omfattende og komplekse opgaver, som vi har haft i bestyrelsen, siden Finansiel Stabilitet blev etableret under den finansielle krise i 2008. Det skal han have en stor tak for. Samtidig er vi meget glade for, at Bent Naur har sagt ja til at indtræde i vores bestyrelse,” skriver Jakob Brogaard, næstformand i Finansiel Stabilitet, i en meddelelse.

Ud over tjansen i afviklingsselskabet har Bent Naur også for nylig sagt ja til en post i Bank Nordiks bestyrelse. Til gengæld er han så også i forbindelse med sit farvel til Landbobanken fratrådt bestyrelsen for Bankdata.

Bent Naur ind i Banknordik-bestyrelse 

Bent Naur har da også tidligere nævnt over for FinansWatch, at han var åben over for en post i Finansiel Stabilitet.

Frygtet liste

”Jeg er jo bange for at gå i frø. Jeg har set den to do-liste, konen  har lavet til mig, til når jeg er pensioneret, og den lyder bestemt ikke spændende. Havearbejde indgår som et væsentligt parameter. Jeg tror, det er en god idé at få lidt at rive i,” lød det fra bankdirektøren sidste måned.

Er du så åben for flere henvendelser, så du kan fylde kalenderen ud?

”Jeg vil da overveje flere muligheder. Jeg får jo rigtig meget plads i kalenderen fra maj måned. Jeg vil selvfølgelig ikke arbejde lige så meget, men jeg er vant til 60 timer i ugen, så det kan nok være barsk at holde helt op,” siger han.

Det er jo også blevet nævnt, at du kunne være i spil til én af de her poster i Finansiel Stabilitet, som jo tit bliver besat af rutinerede bankfolk oppe i årene. Kunne det være interessant i en eller anden form?

”Nu håber jeg ikke, de får flere emner, men skulle de komme i den situation, så er jeg da ikke afvisende over for at lave et stykke arbejde der,” siger Bent Naur.

Naur frygtede konens to do-liste 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også