Finanstilsynet presser 10 finansbosser fra posten

Finanstilsynet har i 2011 behandlet 20  Fit & Proper-sager. Ti er endt med, at direktøren selv har sagt op

Ti ledere i danske finansielle virksomheder har forladt embedet, inden Finanstilsynet har kunne afslutte sager om deres evne til forsvarligt at drive selskaberne. Det skriver Finanstilsynet i sin netop udgivne årsrapport.

Tilsynet har i 2011 haft 20 fit & proper sager mod personer i finansielle virksomheders ledelse, og her er ti sager altså endt med, at personerne selv har valgt at sige farvel og tak - måske for at undgå risikoen for at blive fyret af tilsynet.

"Halvdelen af de sager Finanstilsynet har rejst siden lovændringen er afsluttet uden at der er truffet en formel afgørelse i Finanstilsynet eller i Det Finansielle Virksomhedsråd. Sagerne er afsluttet ved, at de pågældende personer selv har valgt at forlade selskaberne," skriver tilsynet i sin årsrapport.

Finanstilsynet fik i juli 2010 udvidet sine beføjelser til at afsætte ledelsen i finansielle virksomheder, hvis de vurderede, at en direktør eller et bestyrelsesmedlem ikke var 'egnet og/eller hæderlig', og det har resulteret i et boom i antallet af sager. I 2010 var der syv sager, mens der i 2011 altså har været 20.

Syv sager om fit & proper 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også