Avis: Danskerne meget tilfredse med deres bank

Berlingske Business skriver, at næsten 90 pct. af danskerne er tilfredse med deres bankforbindelse.

En undersøgelse fra Berlingske Research i det særlige »MediaPanel«, hvor flere end 10.000 læsere indgår, viser, at danskerne er meget tilfredse med deres bank. 1.955 af personerne i mediepanelet har svaret på en række spørgsmål om forholdet til deres bank, og 88,3 pct. af de spurgte er enten meget tilfredse eller tilfredse med at være kunde i lige nøjagtig deres bank.

”Der handler om relationer og kundens personlige tillid til sin bankrådgiver. Du kan ikke have tillid til en bank. Du har tillid til personer, og for at du kan være tilfreds med din bank, kræver det tillid til din bankrådgiver. Det betyder ikke, at danskerne er tilfredse med banksektoren, men kun at den enkelte stoler på sin egen bank,” siger Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd ved Copenhagen Business School til Berlingske Business.

Ikke overskue at skifte

Hos Forbrugerrådet ser man tilfredsheden som et billede på, at mange ikke kan overskue at skiftet institut og derfor bliver, hvor de er.

”Mange viger tilbage for et bankskift. Det handler dels om loyalitetsforhold, men også om, at de tror, at det er meget besværligt. Men det behøver det ikke at være. Den nye bank vil temmelig sikkert være meget hjælpsom,” siger Morten Bruun Pedersen, økonom i Forbrugerrådet.

Undersøgelsen viser også, at 58,6 pct. af dem, der benytter bankernes rådgivning, oplever denne som uvildig og oprigtig. Kun 26,6 pct. er uenige.

Det overrasker privatøkonomisk rådgiver Kim Valentin, der  mener, at det er faktuelt forkert, at den er uvildig.

”Selv om bankerne forsøger at gøre deres rådgivning så objektiv som mulig, så er den ikke uvildig, så længe banken sælger sine egne produkter. Men derfor kan det sagtens være sådan, at det opfattes som den bedste rådgivning, man kan få,” siger Kim Valentin til avisen.

 

Danske: Ved godt vi er et stykke fra målet

Nordeas forspring på erhvervsområdet forsvundet

Handelsbanken: Tror kapitalstyrken spiller ind på kundetilfredsheden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også