Søren Dal Thomsen, topchef i AP Pension, kan sammen med en mindre kreds af institutionelle investorer se frem til en årlig rente på knap 10 pct. for de 300 mio. kr. i supplerende kapital, som investorerne er kommet med til den nyfusionerede enhed mellem Den Jyske Sparekasse og Sparekassen Farsø. De ansvarlige lån løber i fem år, og som Søren Dal Thomsen siger til FinansWatch:

”Det vil sige, at vi får et afkast på 50 pct. de næste fem år, forudsat at banken ikke går nedenom og hjem”.

Investorerne er altså vældig tilfredse med det afkast, de kan se frem til. Og bankens ledelse og repræsentantskab er også glade for at kapitalen er blevet styrket, så der er ”noget sul på kroppen” til at køre videre med, og til at kunne klare eventuelle fremtidige slag.

”Du kan jo ikke sende garanterne en hel palle med bøger” 

Fem års binding

Men hvad med garanterne i Den Jyske Sparekasse? Hvad tilbydes de i rente, hvis de kommer med garantkapital til sparekassen, som på samme vis tæller med i bankens solvens, ligesom de 300 mio. kr. i supplerende kapital fra de professionelle investorer?

På hjemmesiden for Den Jyske Sparekasse kan man læse om bankens garantprogram, hvor den højest mulige rente er 5,125 pct., hvis man binder sine penge i 5 år. Bindingen er dog skruet sammen på den måde, at der er en opsigelse på fem år, altså at der går fem år, fra man meddeler sit ønske om et garantsalg, til det rent faktisk kan finde sted. Situationen for de professionelle investorer er lidt anderledes, her får de deres penge tilbage fem år efter de kom med den supplerende kapital.

Den Jyske Sparekasse kan ifølge lovgivningen ikke love garanterne, at de i alle fem år får den rente, de stilles i udsigt, men traditionen er, at garanterne får den rente, de er blevet stillet i udsigt ved købet af garantbeviserne.

Udover den årlige rente på de 5,125 pct. så får de cirka 22.000 garanter i Den Jyske Sparekasse også en lang række fordele, hvis de for 50 kr. i kvartalet vælger at blive medlem af garantfordelsklubben Segl. Det kan betyde rabatter på kulturelle arrangementer, rejser eller restaurantbesøg.

Men den direkte sammenligning mellem de to kapitaltyper, hvor garanterne endda taber deres penge før de professionelle investorer i tilfælde af et krak, viser altså en rentesats lige under de 10 pct. til de professionelle investorer, mens garanterne, typisk private, får en rente på 5,125 pct.

Helt andre beløb

Claus E. Petersen, hvorfor skal de professionelle investorer belønnes med en næsten dobbelt så høj rente, for at løbe en mindre risiko, sammenlignet med det du giver dine garanter, altså dine egne kunder?

”For det første så er det nogle helt andre beløb, vi taler om. Og så er garantkonceptet knyttet op på andre fordele og en tilknytning til sparekassen. Vi har mange kunder, der har en 5-10.000 kr. i garantbeviser. Hvis jeg tog det, der tilflød dem, som eksempelvis bøger om lokalsamfundet og biograffordele, så tror jeg ikke, de lider nogen nød. Så det vi ser her er vel forskellen på det professionelle marked og så nogle, der støtter den lokale bank,” siger Claus E. Petersen til FinansWatch.

Én ting er de medlemsfordele der er, som selvfølgelig har en værdi, men renteforskellen er meget stor. Det ser umiddelbart lidt urimeligt ud?

”Det er ikke mere urimeligt, end at renten på et stort aftalelån er markant højere, end den rente du får på din lønkonto. Det ene sted får man meget lidt og det andet sted, får man meget mere. Og der kan du også sige, at én krone er én krone. Så hvorfor giver man ikke også de samme rentesatser dér,” spørger Claus E. Petersen retorisk.

Finanstilsynet ville være på tæerne

Er der nogle af jeres garanter, der har spurgt jer, hvorfor de får så meget mindre i rente sammenlignet med de professionelle investorer?

”Faktisk spurgte en fra vores repræsentantskab hvorfor vi ikke tilbød vores kunder at komme med supplerende kapital. Men der frygter vi at rende ind i nogle udfordringer rent rådgivningsmæssigt, hvor vi som institut har en interesse i at noget falder på plads, og samtidig skal vi investeringsmæssigt rådgive vores kunder om at investere i noget kapital, som vi har brug for. Det tror jeg ikke Finanstilsynet ville være glade for, hvis vi solgte det til vores egne kunder,” siger Claus E. Petersen til FinansWatch.

Har de professionelle investorer stillet krav om, at I skal låse garanterne fast i forbindelse med deres tilførsel af supplerende kapital?

”Nej,” siger Claus E. Petersen og tilføjer, at investorerne til gengæld har haft en stor interesse i at sikre, at sparekassens solvensmæssige overdækning var i orden.

”Der var vi fuldstændig på linje. Det var også meget vigtigt for mig, at vi var yderst robuste,” siger direktøren for Den Jyske Sparekasse.

”Du kan jo ikke sende garanterne en hel palle med bøger” 

11 investorer bag Farsø-redning

AP: Derfor investerede vi 50 mio. kr. i Farsø-fusion

Lokale Pengeinstitutter: Det værste er overstået

Claus E. klar til flere fusioner

Direktør: Farsø var udfordret - men ikke død

Farsø-chef: Jeg har ikke følt mig presset

Nykredit bag hårde nedskrivninger i sparekasse

Sektorstøtte bag Farsø-redning

Den Jyske Sparekasse fusionerer med Farsø