Avis: Bankpakkejusteringer åbner for helt nye statsgarantier
Politikerne har flere gange afvist nye statsgarantier. I Bankpakke IV blev det muligt at få sine statsgarantier forlænget, hvis man overtog et nødlidende pengeinstitut, men med den seneste justering af bankpakken, bortfalder kravet om, at man skal have statsgaranterede lån i forvejen.
Nu kan alle, der overtager et nødlidende eller tæt-på-nødlidende pengeinstitut, få nye statsgarantier, der løber til udgangen af 2016. Det skriver Berlingske Business i dag.
Den seneste bankpakke-justering kommer blandt andet, fordi fusionen mellem Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank skulle gøres lovlig. Det var den nemlig officielt ikke, selv om der var politisk enighed om, at manøvren skulle være lovlig.
Det fremgår af aktstykket, der ændrer reglerne i Bankpakke IV, at det godt kan ske, at et institut bukker under, selv om staten altså træder til med hjælp for at undgå det. Professor i finansiering ved CBS Jesper Rangvid siger til avisen, at det endnu ikke er muligt at regne på, hvor dyrt det kan blive for staten.
Lokale Pengeinstitutter kritiske
"Det gode ved, at man måske undgår en konkurs, er, at vi som samfund undgår konkursomkostningerne. Vi har jo set, at Finansiel Stabilitet nedskriver aktivernes værdi markant, når banken går fra at være en selvstændig "going concern" og til at være røget ind i afviklingsselskabet. For at samfundet kan spare disse omkostninger, kan det være fornuftigt, at staten giver en gulerod for at få banker til at slå sig sammen, før det går galt," siger Jesper Rangvid til Berlingske Business.
Jan Kondrup, direktør i Lokale Pengeinstitutter, glæder sig over muligheden for nye statsgarantier, men han bryder sig ikke voldsomt om den begrænsning, der hedder, at det kun kan komme på tale efter fusion eller opkøb.
"Netop nu er de internationale markeder utilgængelige, og det er nærmest umuligt at refinansiere sig for flere af de banker, der i dag har statsgaranterede lån med udløb i 2012 og 2013. Hvorfor skulle sådanne pengeinstitutter, som i øvrigt har en god kreditbog, ikke kunne henvende sig uden at skulle ud og finde et forventeligt nødlidende institut? Det forbedrer jo ikke pengeinstitutternes situation. Tværtimod," siger Jan Kondrup til Berlingske Business.
Større krav
Hvis en bank får nye statsgarantier, vil den også blive mødt af nye, strengere krav til, hvad pengene må bruges på, skriver avisen. Der må ikke udbetales udbytte til aktionærerne, så længe statsgarantierne løber, og der må ikke gives aktieoptionsprogrammer til ledelsen.
Der må heller ikke foretages kapitalnedsættelse, hvor pengene går til aktionærer eller garanter. Kort sagt skal pengene bruges til at polstre koncernen mest muligt. Det lyder fornuftigt for Jesper Rangvid, der dog påpeger, at det kan gøre det sværere at lave en reel kapitaludvidelse.
"Det vil simpelthen gøre det sværere at få investorerne med, når de ved, at der ikke bliver noget udbytte frem til 2017," siger professoren til Berlingske Business.
EU godkender ændring af Bankpakke IV
