EU godkender ændring af Bankpakke IV

EU-Kommissionen har godkendt de ændringer af Bankpakke IV, som Erhvervs- og
Vækstministeriet lagde frem torsdag. Det skriver Bloomberg News.
AF RITZAU FINANS/HBN

Ændringerne skal give bankerne endnu bedre muligheder for fusion. Fremover gælder bankpakken alle pengeinstitutter, uanset om de tidligere har fået statslån, hvor den tidligere kun gjaldt for sunde institutter, der ville overtage svage konkurrenter. Dog er det fortsat et krav, at den ene fusionspartner skal være nødlidende. Det er desuden et krav, at den samlede balance for den fusionerede bank ikke overstiger 3 mia. euro.

Med den nye ordning vil der fremover kunne blive givet tidsbegrænsede individuelle statsgarantier i de situationer, hvor fusionerende pengeinstitutter ellers ville skulle indfri obligationslån i forbindelse med ændring af ejerforholdene - de såkaldte change of control klausuler.

Ole Sohn gør Vestjysk-fusion lovlig

Bjerre-Nielsen: Vestjysk-Lokalbank-fusion ulovlig 

Ritzau Finans

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu