Bankmand i Schweiz sigtet for at stjæle over 100 millioner

Bestyrelsesmedlem i schweizisk bank brugte betroede midler til forbrug og lån til venner og familier. 

Et bestyrelsesmedlem i en schweizisk bank er blevet sigtet for over en årrække at have stjålet 14 mio. schweizerfranc - 107 mio. kr. - fra kunders konti. 

Det skriver Financial Times.

Både navnet på bestyrelsesmedlemmet og banken er hemmeligholdt, men der er tale om en mindre Geneve-baseret bank, skriver Financial Times.

Den sigtede i sagen er anklaget for i 2008 at have indsat et større beløb i banken, som tilhørte en anden person, der havde betroet midlerne til ham, og fra den pulje har han lånt penge ud til familie og venner og selv brugt af dem. Ulovlighederne skal være foregået frem til 2015. 

Bestyrelsesmedlemmet skal ifølge sigtelsen også have brugt nogle af pengene til at lappe huller i banken, som var udfordret på finanserne. Han er udover tyveri også tiltalt for bedrageri og hvidvask i sagen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også