JPMorgan forhandler med storbanker om ny hjælp til First Republic Bank

Ifølge Wall Street Journal forsøger en række amerikanske storbanker fortsat at holde hånden under den nødlidende bank.
Der har været blæst om First Republic Bank efter kollapsene i Silicon Valley Bank og Signature Bank tidligere på måneden.
Der har været blæst om First Republic Bank efter kollapsene i Silicon Valley Bank og Signature Bank tidligere på måneden.
AF MARKETWIRE

JPMorgan Chases adm. direktør, Jamie Dimon, er i forhandlinger med andre amerikanske storbanker om ny hjælp til First Republic Bank.

Bankerne overvejer, hvorvidt dele eller samtlige af de 30 mia. dollar, som de samlet satte ind i First Republic Bank i sidste uge, skal konverteres til en kapitalindsprøjtning.

Det erfarer avisen Wall Street Journal.

Torsdag gik JPMorgan Chase sammen med ti andre amerikanske banker om at sætte 30 mia. dollar ind på First Republic Banks bøger for at redde banken fra San Francisco fra at krakke, som det var sket med Silicon Valley Bank og Signature Bank forinden.

Samme dag meddelte First Republic Bank efter amerikansk børslukning, at den foruden de lovede 30 mia. dollar havde 34 mia. dollar i likvide midler til rådighed.

Siden kollapset i Silicon Valley Bank har kunderne i First Republic Bank trukket i omegnen af 70 mia. dollar ud af banken, skriver Wall Street Journal.

Det er den fornyede uro omkring First Republic, der har fået storbankerne i USA til søge nye måder at holde banken, der i den grad er presset af manglende investortillid, oven vande.

Andre overvejelser tæller et salg af First Republic Bank eller en kapitalindsprøjtning udefra, fortæller kilder.

Aktien i First Republic Bank falder mandag nær 45 pct., og siden marts er aktien svundet ind med mere end 90 pct. sammenlignet med den seneste top i februar.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også