Medie: Credit Suisse og UBS modsætter sig tvungen fusion

En tvungen fusion af de to banker skulle være et muligt scenarie udtænkt af regeringen i Schweiz, skriver Bloomberg.
Foto: Denis Balibouse
Foto: Denis Balibouse
Af Marketwire

De schweiziske storbanker UBS og Credit Suisse er begge imod en tvungen fusion, der skulle være et muligt scenarie udtænkt af regeringen i Schweiz.

Det oplyser kilder til Bloomberg News.

Et sådan scenarie er kommet på tale, efter at Credit Suisse gennem længere tid har vist svaghed og senest tirsdag rystede den globale banksektor, da mistillid fra selskabets hovedaktionær efter en betydelig præmiestigning på en konkursforsikring sendte aktien ned med 24 pct.

UBS ønsker at fastholde sin nuværende strategi med fokus på formueforvaltning og er derfor afvisende over for de risici, der følger med Credit Suisse, fortæller kilderne.

Credit Suisse fik torsdag medvind oven på onsdagens nedtur, efter at den schweiziske nationalbank, SNB, har givet et tilsagn om likviditetsstøtte på 50 mia. scwheizerfranc.

Både UBS og Credit Suisse ser en overtagelse som en sidste udvej, da en fusion mellem de to storbanker ville byde på betydelige udfordringer og overlap.

Mens JPMorgans analytikere mest hælder til, at en overtagelse af Credit Suisse er det mest sandsynlige scenarie, finder finanshusene Keefe, Bruyette & Woods og Morningstar en opsplitning af Credit Suisse som mere sandsynligt.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også