Danske banker beskyldes for at støtte Myanmars militærregime

Danske banker og finansvirksomheder ejer aktier til en værdi af knap en halv mia. kr. i selskaber med tilknytning til militærregimet i Myanmar. Erhvervsministeren løfter pegefingeren.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

En række danske banker og finansvirksomheder, herunder Nordea, Nykredit, Sydinvest og Jyske Invest, har aktier for sammenlagt 450 mio. kr. i virksomheder, der ifølge FN og flere menneskerettighedsorganisationer har bånd til militæret i Myanmar.

Det skriver Politiken med henvisning til talmateriale fra ngo'en Justice For Myanmar, som avisen har fået adgang til.

Et af selskaberne, som flere danske banker er pengemæssigt engageret i, er den sydkoreanske stålvirksomhed Posco, der ifølge en FN-rapport fra 2019 indgik et samarbejde med generalerne i Myanmark, der betyder, at selskabet nu ejer to virksomheder sammen med landets militær.

"Jeg kan sige meget klart, at danske investorer skal tage et ansvar for, hvad de investerer i. Det gælder både i forhold til at overholde vedtagne sanktioner, og så handler det også helt grundlæggende om, at man har øje for sit samfundsansvar, når man investerer. Det ansvar forventer jeg selvfølgelig også, at virksomhederne lever op til," lyder reaktionen fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) til Politiken.

Topdanmark-topchef efter Alm. Brand-overhaling: Vi har en konkurrencedygtig størrelse

To mænd dømt for forsøg på hvidvask 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også