Antallet af konkurser i et ellers kriseramt EU er kunstigt lavt, da kolossale støtteordninger holder liv i virksomheder. Også de ikke levedygtige.

Men betalingsstandsninger og konkurser i stort tal kan snart blive virkelighed, advarer Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) i en rapport.

"I værste tilfælde vil de udsatte konkurser pludselig materialisere sig og udløse en dynamik som i en recession (økonomisk nedgang, red.). Det kan potentielt føre til flere konkurser," hedder det.

Der venter en "tsunami af konkurser", så snart regeringerne lukker for den støtte, der aktuelt gives. Og særligt hvis de lukkes ned for hurtigt.

Landene i EU skal undgå at holde liv i de ikke levedygtige virksomheder. Sådan lyder opfordringen fra de økonomiske eksperter i rapporten.

"Det er vigtigt, at politiske indgreb undgår at støtte zombie-firmaer. Det kan sænke tempoet i genopretningen efter krisen."

Hvis konkurser i ellers levedygtige virksomheder kan undgås, og hvis konkurser i de ikke levedygtige kan håndteres effektivt, kan de finansielle skader af pandemien begrænses.

Konkursprocesser skal igangsættes hurtigt, så ressourcerne kan flyttes.

"Regeringer og banker skal begynde at forberede en glat udfasning af støtteordninger. Forbedrede rammer for omstrukturering er særligt vigtige i den aktuelle krise, i det omfang at konkurserne er afværget ved at tillade virksomhederne større gæld," hedder det i rapporten.

ESRB blev oprettet i 2010 efter finanskrisen. Udvalget overvåger det finansielle system i EU og skal forhindre og imødegå systemiske risici.

Formanden er Christine Lagarde, som også er formand for Den Europæiske Centralbank (ECB).

En rapport fra AllianzResearch og Euler Hermes skønner, at der i 2021 vil ske en stigning i konkursbegæringer i Vesteuropa på 32 procent. For Østeuropa vurderes det at være 34 procent.

Den finansielle krise, som håndteringen af coronavirus har medført, har ikke ført til en almindelig recession. Altså med hurtige tab og begæringer om konkurs.

Det skyldes de hurtige tiltag, der blev truffet for at holde liv i økonomierne. Og de tiltag kan få erhvervslivet til at se mere sundt ud, end det faktisk er.

Økonomierne er skrumpet under pandemien, da den økonomiske aktivitet har været begrænset. Udbud og efterspørgsel har været reduceret.

Dog venter EU-Kommissionen, at økonomierne allerede i midten af 2022 er tilbage på niveau med før pandemien, som kom til Europa i foråret 2020.

Og det er uden den store genopretningspakke, der blev aftalt sidste år, og som landene i EU i disse dage indsender deres nationale planer for.