Kriseramt storbank før omlægning: Exit for Investment Banking-chef

Efter en "gensidig aftale" forlader chefen for Investment Banking den tyske storbank, Deutsche Bank.
Foto: Arne Dedert / AFP / dpa / Ritzau Scanpix
Foto: Arne Dedert / AFP / dpa / Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Deutsche Bank siger farvel til en af sine fremtrædende direktører.

Der er tale om chefen for bankens Investment Banking, Garth Ritchie, som efter "gensidig aftale" forlader den tyske bankkoncern.

Det fremgår fredag af en meddelelse fra Deutsche Bank, som ifølge Wall Street Journal forbereder sig på at afsløre detaljerne for en omfattende restrukturering af divisionen så tidligt som søndag.

Garth Ritchie forlader bankens topledelse ved udgangen af juli, men forventes at blive i banken gennem en overgangsperiode frem til udgangen november.

Deutsche Bank har været meget igennem de senere år med bøder, undersøgelser, dårlige resultater og en aktiekurs, der er faldet massivt.

Nu forestår ifølge Wall Street Journal en stor reorganisering, der kommer til at slanke investeringsbanke-delen, herunder bankens aktieaktiviteter, som tidligere var af bankens store indtægtsskabere.

Ifølge avisens oplysninger diskuteres afskedigelser af op til 20.000 ansatte ud af et samlet medarbejderantal på 90.000.

Aktien i Deutsche Bank steg fredag 2,5 pct. til 7,175 euro. For godt ti år siden - før finanskrisen - blev aktien til sammenligning handlet over 80 euro.

Deutsche Banks restruktureringsplan kan koste overskuddet i år

Desillusionerede Deutsche Bank-ansatte i New York er på jobjagt og drikker øl fra kl. 13

Tysk bank vil lade hovederne rulle i omstruktureringsplan

Medie: Deutsche Bank overvejer at fyre mindst 15.000 ansatte 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også