Flere store banker: Større indbetalinger til børneopsparingen er udeblevet

Nye grænser for børneopsparinger har indtil videre haft en begrænset effekt hos flere store banker. Det viser en rundspørge, som Finans har foretaget.
Foto: /ritzau scanpix/Søren Bidstrup
Foto: /ritzau scanpix/Søren Bidstrup

Siden 1. maj i år har det været muligt at overføre dobbelt så mange penge til børneopsparingen end før. Men på trods de nye grænser er det kun få banker, der indtil videre har set en mærkbar stigning i indbetalingerne til børneopsparingen. Det viser en rundspørge, som Finans har foretaget.

"Vi har informeret vore kunder om muligheden for at betale mere ind, men vi har kun oplevet en mindre stigning i indbetalinger efter regelændringen. Traditionelt ser vi store indbetalinger på børneopsparing først på året, så tingene kan ændre sig i det nye år," siger Lars Alstrup, chef for Commercial Excellence i Danske Bank, til Finans.

Mediet har udover Danske Bank henvendt sig Alm. Brand Bank, Nordea og Jyske Bank. Kun sidstnævnte, Jyske Bank, har set en mærkbar stigning, hvor de gennemsnitlige indbetalinger omvendt er vokset med 30 pct., lyder det over for Finans.

De nye grænser betyder, at der må indsættes 6000 kr. om året, til der er indsat i alt 72.000 kr. på opsparingen, der er knyttet til barnets cpr-nummer. Selvom danskernes øvrige opsparing sidste år steg, så faldt formuen på børnesparing ifølge Finans fra 14,05 mia. kr. til 13,8 mia. kr.

Politikerne hæver grænsen for børneopsparinger 

Borgmester har mistet begge byens banker: "Det lokale fokus er væk" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Peter Jensen er chefkonsulent i Finanssektorens Uddannelsescenter. | Foto: Pr / Fu

Klumme: Kompleks ledelse kræver kompetencer

Læs også