Finansrådet: Sektor står ved Bankpakke IV

Banksektoren står ved sin forpligtelser i forbindelse med Bankpakke IV. Det melder Finansrådet nu ud.
Foto: Hougaard Niels
Foto: Hougaard Niels

Avisskriverier og udmelding om skuffelse fra Erhverv- og vækstminister Ole Sohn (SF) får nu Finansrådet til klart at udtrykke sektorens opbakning til Bankpakke IV.

"Som følge af dagens skriverier i dagbladet Børsen om banksektorens manglende vilje til at hjælpe en bank, ønsker Finansrådet at fastslå, at banksektoren naturligvis står ved sin forpligtigelse, som det er formuleret i aftalen om en række konsolideringsinitiativer, også kaldet Bankpakke IV," skriver rådet i en meddelelse og refererer derudover til telefonmødet i Finansrådet:

Lækage

"Der er intet på det telefonmøde i Finansrådet, Børsen omtaler, der ændrer på dette forhold, uagtet Børsens udlægning af mødets indhold," siger Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz.

Hele sagen startede med en lækage fra et telefonmøde i Finansrådet, som direktør i Vestjysk Bank, Frank Kristensen, havde indkaldt til.

Banken har haft nogle "strategiske overvejelser for at øge den solvensmæssige overdækning," sagde Frank Kristensen i den forbindelse til Ritzau Finans, dog uden at blive specifik.

Vestjysk: Vi overvejer løbende vores funding- og kapitalforhold  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også