Analytiker: Vestjysk bad storbanker købe dele af lånebogen

Mandagens telefonmøde i toppen af Finansrådet, hvor man diskuterede emner vedrørende Vestjysk Bank, må ifølge analytiker have handlet om balanceslankning.

Hvad var den konkrete dagsorden, da de mest magtfulde bankdirektører i landet mandag morgen på et hemmeligt telefonmøde diskuterede Vestjysk Bank?

Børsen skriver i dagens avis, at udfaldet på mødet blev, at ingen af landets største banker ønsker at hjælpe Vestjysk Bank ud af den pine, den befinder sig i. I et interview med Ritzau Finans erkender adm. direktør i Vestjysk Bank, Frank Kristensen, at Finansrådets bestyrelse har afholdt et telefonmøde, hvor Vestjysk Bank har været på dagsordenen.

Men han er ikke særlig konkret i forhold til, hvad det er, at Michael Rasmussen fra Nordea, Anders Dam fra Jyske Bank, Karen Frøsig fra Sydbank, Claus E. Petersen fra Den Jyske Sparekasse, Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank og Finansrådets direktør Jørgen A. Horwitz snakkede om på mødet, hvor han under normale omstændigheder selv skulle være med, da han sidder i Finansrådets bestyrelse.

”Nogle af overvejelserne kan jo indbefatte sektorløsninger af den ene og anden art. Der er jo bankpakker, som vi skal forholde os til, så vi ikke træder nogen over tæerne. Hvorfor det så kommer ud, må man spørge Finansrådet om,” er det eneste Frank Kristensen vil sige til Ritzau Finans om telefonmødet i Finanrådets top.

Tror ikke på garantier

En aktieanalytiker på bankområdet, som ønsker at være anonym, siger til FinansWatch, at han har svært ved at forestille sig at mødet har handlet om andet, end at de store banker har diskuteret forskellige former for køb af dele af lånebogen i Vestjysk Bank.

”Jeg mener, at det mest oplagte må være, at Vestjysk Bank har spurgt de store banker, om de kan overtage noget af lånebogen, så det kan lette solvensen lidt. Det kan næsten kun være det, som de har talt om,” lyder vurderingen.

Analytikeren har svært ved at forestille sig, at de øvrige banker ville komme med direkte kapitalindskud til Vestjysk Bank, ligesom han ikke tror, det er realistisk, at kollegerne i branchen vil komme med garantier til Vestjysk Bank, så funding-presset på Lemvig-banken mindskes.

 ”Der er ingen tvivl om, at Vestjysk Bank er af en størrelse, at det vil give alvorlige rystelser for hele sektoren, hvis den falder. Så det er i den grad i sektorens interesse, at banken overlever,” siger den unavngivne analytiker.

 

Vestjysk: Lækage fra møde er grotesk

Vestjysk Bank dratter næsten 16 pct.

Avis: Storbanker vender Vestjysk Bank ryggen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også