Tilsyn sendte Skjerns solvensbehov op

Finanstilsynets inspektion førte til et hævet individuelt solvensbehov for Skjern Bank - som banken dog selv kom frem til. Man skal samtidig skal overveje, hvordan man vil afløse de individuelle statsgarantier, lyder det fra tilsynet. Opdateret.
Foto: Skjern Bank
Foto: Skjern Bank
AF STEFAN SINGH KAILAY, finanswatch@finanswatch.dk

De gode nyheder for Skjern Bank er, at Finanstilsynet i forhold til sommerens tal har taget det af banken forøgede solvensbehov til efterretning, hvilket betyder, at banken ikke bliver mødt med krav om yderligere forøgelser. Samtidig ser tilsynet heller ikke noget behov for yderligere nedskrivninger.

Men tilsynet har på grundlag af inspektionen af en række engagementer i banken i september dog alligevel en række anmærkninger.

Finanstilsynet bag formandsfald i Skjern

Blandt andet udgør bankens ejendomseksponering 21,8 pct. og ligger dermed over gennemsnittet for pengeinstitutter i gruppe 3. Det samme gør sig gældende for bankens udlån til landbruget, der udgør ca. 14,8 pct. af engagementsmassen.

Lav tabskapacitet

"Banken får en risikooplysning om den relativt høje eksponering mod ejendomme og landbrug og en relativt lav tabskapacitet," skriver Finanstilsynet i dets redegørelse om inspektionen.

Men det er dog tilsynets opfattelse, at banken generelt har en tæt opfølgning på deres erhvervskunder og ligeledes beregner nedskrivningsbehovet i overensstemmelse med reglerne.

Svaghedstegn

Til gengæld har tilsynet kunnet konstatere, at der var væsentlige mangler i bankens procedure og behandling af paragraf 78 engagementer og endvidere betydelig svaghedstegn på flere af disse engagementer.

"Banken er blevet påbudt at forbedre deres procedurer på området. Bankens bestyrelse har endvidere tilkendegivet, at den vil tage de nødvendige skridt i forhold til sammensætningen af bestyrelsen som følge af forholdene."

Det er dog ikke det eneste påbud, banken har fået i forhold til dens bestyrelse.

Tilpasninger på likviditetsområdet

"Banken modtog endvidere flere påbud omkring indretningen af bestyrelsesprotokollen, herunder bl.a. manglende protokollering af konklusioner fra aktivgennemgang og manglende rapportering på udnyttelse af alle instruksgrænserne til direktionen."

Derudover har Skjern Bank fået flere påbud om at tilpasse sine forretningsgange på likviditetsområdet.

Skjern-direktør: Det har været sløvt hele året

 

Tilmeld dig FinansWatch' gratis nyhedsbrev eller tegn et gratis 30 dages prøveabonnement på FinansWatch her.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også