SDC-direktør: Vi behøver ikke fyre

Erik Jakobsen fra SDC siger klart, at han ikke er på vej med en spareplan ligesom kollegaen og samarbejdspartneren, BEC.

De kan ånde lettet op i Ballerup, hvor SDC har hovedsæde, i kølvandet på nyheden om, at BEC har set sig nødsaget til at fyre 50 medarbejdere som konsekvens af, at danske pengeinstitutter fortsætter med at falde i finanskrisens kølvand.

Der er hos ledelsen ikke planer om at skære i den nuværende medarbejderbase på cirka 400 medarbejdere hos Skandinavisk Data Center.

”Vores omkostningsbase er fin,” siger direktør Erik Jakobsen til FinansWatch.

Udenlandske kunder

”Vi er jo heldige at have haft udenlandske kunder inde også, så vi regner med samme omkostningsniveau og indtjeningsniveau også næste år. Det har vi meldt ud til vores kunder, så der kommer ikke fyringer hos os,” siger Erik Jakobsen.

Er det jeres udenlandske kunder, der holder jeres aktivitetsniveau oppe, så I undgår fyringer?

”Det ved jeg ikke, om man kan sige, men vi har alle mistet danske kunder, men der har vi så været heldige at få nye kunder ind i det nordiske marked,” siger Erik Jakobsen der betegner både kundegruppen og opgave-typerne som bredt sammensat.

Omkostninger i ro

Du siger, at du er tilfreds med jeres nuværende omkostninger, men selvom I holder stand i forhold til jeres omsætning, så kan omkostningerne vel godt sænkes alligevel?

”Vi kigger altid på vores omkostninger. Men tager vi 2011 med, så er det tredje år i træk, hvor vi holder omkostningerne i ro og leverer mere forretning ved at effektivisere gennem innovation og sådan nogle ting,” siger Erik Jakobsen til FinansWatch.

(test)

BEC-chef: Også besparelser blandt vores udviklere

BEC fyrer 50 medarbejdere

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også