FinansWatch

USA slår hul i bankhemmeligheden

Schweiziske banker tvinges til at afsløre navnene på amerikanske kunder, der har søgt skattely. Erstatninger og bøder i milliardklassen ventes at blive led i historisk aftale.

Savannah - Tusinder af amerikanere må forvente nogle nervepirrende uger med søvnløse nætter, inden det afgøres, om deres navne kommer på listen over de hemmelige bankkonti, som de har benyttet i Schweiz for at bringe deres formuer i ly for skattevæsenet kendt som IRS.

En mere end to år lang kampagne ført af det amerikanske justitsministerium mod banker i bjergstaten er på nippet til at slå store huller i den omstridte bankhemmelighed. Bankerne vil ikke kun blive tvunget til at udlevere navnene på tusinder af deres amerikanske kunder. En aftale vil også komme til at omfatte bøder og erstatninger, der ventes at løbe op i milliarder af dollars.

11 banker på listen

Der er ifølge nyhedsbureauet Bloomberg tale om 11 banker med forretninger i Schweiz. Blandt dem er landets næststørste bank, Credit Suisse, og Europas største bank, HSBC, der har hovedkvarter i London. På listen er også flere kantonalbanker, tre israelske banker og den kendte privatbank Julius Baer.

Schweiz indgik i august en aftale med Tyskland og Storbritannien, der skal sikre, at indskud fra de to landes statsborgere beskattes efter deres regler. Aftalen omfatter imidlertid ikke nogen udlevering af kundernes navne, hvilket dermed bevarer en væsentlig del af den historiske bankhemmelighed.

USA har tidligere gjort det klart, at en sådan aftale er uacceptabel. Allerede i 2009 blev Schweiz's største bank, UBS, tvunget til at betale 780 mio. dollars i erstatning og samtidig udlevere navnene på 4.700 af bankens amerikanske kunder.

Samme år havde Schweiz lovet at leve op til den internationale standard for at undgå at blive sat på den sorte liste af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD. Dette løfte har dog ikke ændret ved, at Schweiz stadig står øverst på listen over lande med bankhemmelighed.

Frivillig skattebetaling

Kampagnen mod UBS bragte mange velhavende amerikanere på bedre tanker. Ifølge skattevæsenet har omkring 30.000 i løbet af de seneste to år udnyttet muligheden for at bringe deres penge tilbage fra udenlandske banker mod at betale, hvad de skyldte i skat.

Denne form for begrænset amnesti omfattede imidlertid også en aftale om, at de skulle aflægge fuld tilståelse om, hvem der havde hjulpet med at bringe millionformuerne i sikkerhed for IRS, og hvordan det var sket.

På baggrund af disse tilståelser stillede USA i august et ultimatum. Schweiz skulle straks udlevere navnene på de amerikanske bankkunder, eller der ville blive rejst straffesager mod bankerne og deres medarbejdere.

Denne kurs blev skærpet tidligere på måneden, da der blev rejst anklage mod en nuværende og en tidligere medarbejder i Julius Baer. Den samme bank havde tidligere på året betalt 50 mio. euro for at slippe for en anklage i Tyskland.

Fra amerikansk side er de juridiske udspil blevet suppleret med forsikringer om, at man er villig til at indgå et forlig, hvis det blot opfylder kravene om, at bankerne ikke længere hemmeligholder navnene på deres amerikanske klienter.

Schweizisk forlig

Den schweiziske regering ventes om godt to uger at præsentere et sådant forlig for parlamentets udenrigspolitiske udvalg. Dette forlig kan komme til at omfatte andre end de 11 banker, der i dag er i amerikanernes søgelys.

Den schweiziske finansminister, Eveline Widmer-Schlumpf, har tidligere i interview forklaret, at man stræber efter en aftale, der vil omfatte alle landets banker. Denne holdning forklares med, at man ikke vil løbe ind i det samme problem igen og igen.

USA har tidligere forlangt navnene på alle, der har mere end 50.000 dollars placeret i en schweizisk bank. Der er endnu ikke aftalt nogen beløbsgrænse for de nye afsløringer, men der kan komme mellem 5.000 og 10.000 navne på den nye liste. Enkelte eksperter forudser imidlertid, at afsløringerne får et endnu større omfang.

21 anklager

UBS undgik anklager om kriminelle handlinger ved at betale de 780 mio. dollars. Der er imidlertid allerede rejst anklage mod mindst 21 bankfunktionærer, rådgivere og advokater og mod et halvt hundrede amerikanske skatteydere.

Hvis denne gruppe findes skyldig i skattesvig, venter der ikke kun bøder i millionklassen og efterbetaling af skat, men også langvarige fængselsstraffe.

De schweiziske banker forsikrer, at de samarbejder med de amerikanske myndigheder. De har således alle udleveret statistiske oplysninger om, hvor mange amerikanere der har konti hos dem, og hvor store beløb der står på dem.

USA et stort marked

For de store schweiziske banker gælder det, at det amerikanske marked spiller en afgørende rolle. UBS gør således mere end en tredjedel af sine forretninger i USA. For Credit Suisse er andelen endnu større.

Det er udsigten til at miste blot en del af denne indtægtskilde, der har fået bankerne til at bøje sig for det voksende pres fra de amerikanske myndigheder. Det er imidlertid sket yderst tøvende. I første omgang nøjedes UBS således med at udlevere navnene på 250 kunder. Senere blev listen suppleret med 4.450.

Advokaten Robert Katzberg, der er ekspert i skattesager, påpeger over for Bloomberg, at amerikanske skatteydere med konti i Schweiz ikke forstår, at IRS og Justitsministeriet er på vej til at få en guldgrube af oplysninger om de indtil nu hemmelige konti.

Katzberg sammenligner deres situation med den, som indbyggerne i New Orleans befandt sig i, inden orkanen Katrina ramte byen for godt fem år siden: »De har ingen anelse om, at Katrina nu er ved at ramme dem.«

 

Schweizisk bankgigants overskud styrtdykker

Amerikanske myndigheder sagsøger schweizisk bankgigant

Schweizisk bankkæmpe fyrer 2.000 

Mere fra FinansWatch

Analyse: Finansiel Stabilitet havde hårdt brug for Højesterets dom i Roskilde Bank-sagaen

Thi kendes for ret, også magtfulde bankdirektører har et personligt ansvar for, at bankkreditter vurderes ordentligt. Højesterets dom i Roskilde Bank-sagen mejsler i granit, at “business judgement rules” ikke er et fripas for bankledelser. Afgørende, principiel dom, også for nutidens bankhåndværk, skriver FinansWatch’ Jens Chr. Hansen i denne analyse.

Læs også

Seneste nyt

FinansWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs