Bendtsen: Skat på transaktioner koster job

Bendt Bendtsen (K) langer i en klumme i Børsen ud efter Dan Jørgensen (S), der mener, at en skat på finansielle transaktioner ikke ville koste arbejdspladser.
Foto: Thomas Larsen/Jyllands-Posten
Foto: Thomas Larsen/Jyllands-Posten
Af ANDREAS LOUIS TÜCHSEN, finanswatch@finanswatch.dk

Bendt Bendtsen langer i dagens udgave af Børsen ud efter Dan Jørgensen, der sidder i Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne. Dan Jørgensen forsvarede for nylig i et indlæg i Børsen den Tobin-skat, der er på vej.

Men Bendt Bendtsen er uenig med Dan Jørgensen i, at skat på finansielle transaktioner ikke koster job. Bendt Bendtsen mener, at man med finansielle transaktioner ville flytte aktivitet ud af Europa og peger på, at selv EU-Kommissionen, der har udarbejdet forslaget, mener, at det vil koste Europa arbejdspladser.

Går ud over egne vælgere

Han henviser til skatten, som man kender fra Sverige, der medførte, at aktiviteter flyttede væk fra vores naboland. Det kostede Sverige hårdt, anfører Bendt Bendtsen, og han mener, at det også vil gå ud over bankerne, der med lavere indtjening vil indføre dyrere lån. De dyre lån vil gå ud over små og mellemstore virksomheder og LO-arbejderne.

Dermed peger Bendt Bendtsen på, at Dan Jørgensen skyder sig selv i foden. Ved at indføre skatten vil den ramme Socialdemokraternes egne vælgere i skikkelse af LO-arbejderne.

Endelig understreger Bendt Bendtsen, at Dan Jørgensen kunne finde inspiration i sit eget partis regeringsgrundlag, som henviser til, at arbejdet med at indføre en Tobin-skat skal være på globalt niveau, hvis den skal have rette effekt. Og den tidligere økonomi- og erhvervsminister siger til sidst, at Dan Jørgensen måske lige skulle drøfte sine synspunkter med statsministeren.

 

EU-parlamentariker: Krav om enstemmighed spænder ben for bankskat

Riskær Pedersen i frontalangreb på finanssektoren 

Vestager kræver at bankskat bliver global

Seier om Tobin-skatten: Vi er så vant til skatter

Nordea-chef: Skatten bør ligge på risici

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også