Riskær Pedersen i frontalangreb på finanssektoren

I et debatindlæg i Politiken foreslår Klaus Riskær Pedersen, at politikerne beskatter den finansielle sektor langt hårdere end tilfældet er i dag.
Foto: Hougaard Niels
Foto: Hougaard Niels

Han starter med at slå fast, at han selv flittigt handler på de finansielle markeder. Men at han på trods af det, vil forholde sig kritisk til sektoren – særligt set i lyset af de seneste ugers finansuro.

”Vi står derfor over for et systemisk problem: Samfundsøkonomier og befolkninger gidseltages som den pris, der må betales for at den finansielle servicesektor kan afvikle papirtransaktioner, der intet har med virkeligheden at gøre,” skriver Riskær og fortsætter.

”Løsningen ligger ligefor, og værktøjerne er kendte: Indførsel af selv små transaktionsafgifter (den såkaldte Tobin-tax) vil gøre de stærkt belånte valutaspekulationer ulønsomme. Krav om, at enhver papirtransaktion modstås af en tilsvarende fysisk virkelighed (man kan ikke sælge noget, man ikke har, og ikke købe noget, man ikke kan betale for!), synes en indlysende forudsætning”.

Rygter og trusler styrer

Klaus Riskær Pedersen tager fat i de voldsomme rentestigninger på de finansielle markeder og argumenterer for, at løse rygter og trusler styrer alt for meget – og giver virksomheder og enkeltpersoner muligheder for at tjene penge på en fiktiv verden, som i virkeligheden slet ikke eksisterer.

”Når der kommer rigtige penge på bordet, eller trussel om regulering og brug af mere aggressive pengepolitiske værktøjer, så tvinges de spekulative markedskræfter til at slippe grebet,” skriver den bedrageridømte iværksætter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også