Ny stresstest vil være en udfordring for de fleste banker

Cirka to tredjedele af Europas banker vil være i fare for at dumpe den kommende stresstest.
RITZAU FINANS

Cirka to tredjedele af Europas største banker vil få vanskeligheder ved at bestå en ny omgang med stresstest fra de europæiske bankmyndigheder, EBA, med et kernekapitalkrav på 9 pct. Det vurderer den schweiziske storbank Credit Suisse, ifølge nyhedsbureauet Dow Jones, rapporterer den svenske avis Dagens Industri.

Såvel Deutsche Bank, Royal Bank of Scotland samt BNP Paribas vil få behov for ny kapital i et sådant scenarie. I alt vurderes 66 banker at komme i bekneb, hvis EBA kører en ny runde med stresstest med et kernekapitalkrav på 9 pct.

Den tyske investeringsbank, Berenberg Bank, påpeger torsdag i et notat, at EU-kommissionens forslag til en rekapitalisering af de europæiske banker vil basere sig på opdaterede stress-data fra EBA's seneste analyse af de europæiske
banker, inklusiv nedskrivninger eller haircuts på statsobligationer.

En af de kritiske faktorer i beregningerne af hvor meget kapital, bankerne har behov for, er dog, at man endnu ikke ved hvilken kernekapitalpct. EBA vil lægge til grund. Bliver den 7 pct., kan rekapitaliseringen af bankerne løbe op i 120
mia. euro, bliver den 9 pct. er tallet snarere 280 mia. euro, vurderer Berenberg.

EBA ventes at komme med sit udspil i næste uge.

(Ritzau Finans)

Finansrådet tvivler på test med græsk tragedie 

Stresstests parametre uholdbare 

Nødgaard håber stresstest skaber gennemsigtighed 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også