Regnskab: Vestfyns Bank nedjusterer

Efter første halvår af 2011 nedjusterer Vestfyns Bank forventningerne til året.

Ekstraordinære udgifter i forbindelse med krakkede banker, købet af en filial samt uro på de finansielle markeder får Vestfyns Bank til at nedjustere forventningerne til hele 2011.

Det skriver banken i forbindelse med offentliggørelsen af halvårsregnskabet.

Banken landede her et resultat før skat på 0,6 mio. kr., hvilket er at fald fra 5,7 mio. kr. sidste år.

Fra minus til plus

Bankdirektør Arne Jakobsen hæfter sig dog i en pressemeddelelse ved, at første kvartals underskud dermed er vendt til et lille plus, men samlet set betegner ledelsen halvåret som mindre tilfredsstillende, hvilket blandt andet skyldes, at banken har sendt 5,0 mio. kr. af sted mod krakkede banker.

”I ledelsen anser vi halvårsresultatet for mindre tilfredsstillende, bl.a. med henvisning til betalingen til Indskydergarantifonden på 5,0 mi o. kr. og det relativt lave likviditetsafkast. Bankens solvens, kernekapital og likviditet er robust - også set i et fremadrettet perspektiv med bl.a. nye krav til kapitaldækning,” skriver ledelsen i meddelelsen.

Banken oplevede i første halvår af 2011 en vækst i netto rente- og gebyrindtægterne på 1 pct. til 52,5 mio. kr. Også for nedskrivningerne gik det den rigtige vej. De faldt med 4,7 mio. kr. til 5,7 mio. kr. Nettoresultatet endte på 0,5 mio. kr. mod 4,4 mio. sidste år.

Nedjusterer

Tallene for det første halve år af 2011 får dog banken til at nedjustere sine forventninger til det samlede årsresultat.

”Med de ekstraordinære udgifter i 1. halvår på 5,0 mio. kr. til Indskydergarantifonden, investering i ny filial i Odense og uroen på de internationale finansmarkeder, reviderer vi vores forventninger til helårsresultatet, der nu forventes på et lavere niveau end sidste år, men dog med et positivt resultat. Der er fortsat stor usikkerhed om forudsigelserne af resultatet med baggrund i nævnte konjunkturudsigter,” siger Arne Jakobsen i meddelelsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også