Karen Frøsig er blot en af flere danske bankdirektører, der har adresseret, at det er et problem for konsolideringen i den danske finanssektor, at Finansiel Stabilitet fungerer som et slags offentligt betalt renseri, der fjerner de værste pletter og snavs fra de krakkede banker, hvorefter de pæne dele kan sælges videre.

Finansforbundets forbund er nu ude med en stille kritik af de danske bankdirektører, som han mener ikke tager deres samfundsansvar alvorligt, når de hver gang overlader det til Finansiel Stabilitet at rydde op i de krakkede banker.

”Finanssektoren har en væsentlig rolle som motor for vækst - en vækst, som Danmark har så stor brug for. Og når for eksempel en bank i et lokalsamfund må dreje nøglen om, så bremser det typisk væksten i lokalområdet. Og det betyder så tab af arbejdspladser ikke bare i banken, men også i de virksomheder, der ikke længere har en bank i ryggen. Derfor har staten en interesse i at holde hånden under de sunde men trængte banker, og sektoren selv har et ansvar for at gøre andet end bare at vente på at plukke godbidderne, når en bank kommer ud af vaskehallen i Finansiel Stabilitet," siger Kent Petersen ifølge en pressemeddelelse

Andre hensyn at tage

Kent Petersen, bankdirektørerne står til ansvar over for deres aktionærer, og hvorfor løbe en risiko og købe usunde engagementer, forbundet med stor risiko, hvis de kan købe en sund bank via Finansiel Stabilitet?

”Det er jeg sådan set også enig i, at de skal se sådan på det. Og med indførelsen af Bankpakke III, så er det, set ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, fornuftigt at vente med at agere til Finansiel Stabilitet har delt banken op i en sund og en usund del. Men der er andre hensyn at tage end at pleje aktionærernes snævre og kortsigtede kapitalmæssige interesser,” siger Kent Petersen og tilføjer.

”Der er bare den ekstra-vinkel, som Finansrådet også sagde tilbage i en pjece fra 2005, at det at drive finansiel virksomhed, det er andet end bare det at varetage aktionærernes interesser. Man har også et samfundsansvar,” siger han.

Han mener, at det er helt legalt at betragte sig som en virksomhed, der alene plejer aktionær-interesserne, men i den øvelse glemmer man bare, at bankerne skal sørge fro at holde den økonomiske infrastruktur flydende.

”Tag nu Fjordbank Mors. Det er et område af Danmark, hvor det måske ikke er oplagt at åbne en bank, men bankerne er altså ansvarlige for, at der stilles kreditter til rådighed til sunde projekter også på Mors,” siger Kent Petersen.

Gennem vaskehallen

Hvor går grænserne så? Hvor meget skal man være ”shareholder”-fokuseret, og hvor meget hensyn skal man tage til samfundet i et mere bredt perspektiv?

”Som jeg sagde indledningsvis, så har Bankpakke III givet bankerne et incitament til at lade problem-banker komme gennem vaskehallen. Her kunne det være en idé fra statens side at give et ekstra bidrag til de banker, der rent faktisk tager et ansvar og får ryddet op i de usunde dele af sektoren,” siger han.

Men så er det vel også svært for en bankdirektør p.t. at overtage en usund bank, fordi der er vel ikke ligefrem ros fra hverken bestyrelsen eller aktionærerne hvis vedkommende køber en problem-bank i bestræbelserne på at udvise samfundssind?

”Den er todelt, synes jeg. Jeg mener sådan set hårdnakket, at bankerne har et ansvar i forhold til samfundet. Det er derfor, at man fra politisk side må lave et system, der sikrer, at bankerne kan udvise samfundsansvar uden at det kolliderer frontalt med deres forpligtigelser over for aktionærerne,” siger Kent Petersen til FinansWatch.

Finansansatte anklager Nordea-chef for dobbeltmoral