Ministerium sletter al kritik af Danske Markets i pressemeddelelse
En troldmand har været på spil i Økonomi- og erhvervsministeriet.
En ganske overraskende pressemeddelelse blev onsdag formiddag lagt ud på minisiteriets forside, hvor Danske Markets blev kritiseret for at have udfærdiget en mangelfuld analyse om en potentiel kreditklemme i Danmark.
Og klikker man nu, kl. 14.26, ind på hjemmesiden, så ligger den fuldstændig samme meddelelse fortsat på forsiden. Men klikker man på artiklen for at læse den fulde tekst, så kan man se, at den er blevet ændret radikalt. Enhver kritik af Danske Markets er pillet ud af teksten, ligesom ministeriet nu henviser til en rapport fra ministeriet selv.
Fastholder fald
I den første tekst henviste man til analysen fra Danske Markets, som brugte et tal der hed, at pengeinstitutternes udlån var faldet med 12,3 pct. Nu skriver ministeriet imidlertid, at det er et tal der stammer fra en rapport, som ministeriet selv har udfærdiget.
”Faldet i pengeinstitutternes udlån på 12,3 pct. kan genfindes i den netop offentliggjorte udlånsredegørelse fra Økonomi- og Erhvervsministeriet”.
Ministeriet fastholder dog, at faldet på de 12,3 pct. i udlån skal holdes op imod en række faktorer bag dette fald, som bl.a. at realkredittens udlån til erhvervsvirksomheder er steget, ligesom der peges på to andre faktorer af betydning.
Læs hele meddelelsen her.
Ministerium: Den forkerte første version røg ud
Relaterede artikler:
Ministerium: Den forkerte første version røg ud
For abonnenter