Ministerium kritiserer Danske Markets-analyse

Økonomi- og erhvervsministeriet lægger en usædvanlig pressemeddelelse på deres hjemmeside, hvor de kritiserer Danske Markets for at fejlfortolke på udlånstal.
Af KASPER KRONENBERG

Det er ikke hverdagskost, at et ministerium går i rette med analyser fra navngivne virksomheder, men i dag slår Økonomi og Erhvervsministeriet ud efter Danske Markets, som ministeriet anklager for at fejltolke på nogle udlånstal og dermed fejlagtigt konkludere, at en kreditklemme i Danmark er under opsejling.

”Pengeinstitutternes udlån er til dels faldet på grund af en omstrukturering i bankerne under Finansiel Stabilitet A/S, som har medført, at bankudlånet er faldet med ca. 18 mia. kr. - heraf 11 mia. kr. for erhverv. Danske Bank har ikke har taget forbehold for denne korrektion i analysen…Hertil kommer, at den seneste periodes fald i pengeinstitutternes udlån især kan henføres til dels realiserede tab på udlån, dels at enkelte herværende udenlandske banker har flyttet dele af udlånet til deres enheder i udlandet. Det betyder, at udlånet ikke længere indgår i den danske statistik,” skriver Økonomi- og Erhvervsministeriet i pressemeddelelsen.

Indledningsvis skriver ministeriet, at:

Luften ud af analysen

”Der har i en række medier i de seneste dage været refereret til en analyse fra Danske Markets, som antyder, at Danmark er på vej mod en kreditklemme”.

Og sidenhen forsøger ministeriet så at tage luften ud af analysen fra Danske Banks markets-division.

Udover de ovennævnte forbehold, som ministeriet mener, Danske Markets burde have taget med i deres analyse, så fremhæver Brian Mikkelsens embedsmænd også, at Realkreditinstitutterne har øget deres udlån, så det samlede fald til erhvervsvirksomheder i perioden udgør 4 pct. – hvor Danske Markets-analysen arbejder ud fra et samlet fald i udlånene, der hedder 12,3 pct., altså et noget større fald.

FinansWatch arbejder på en kommentar fra Danske Markets.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også