Banker: S-SF-plan er selvmål
Et rent selvmål. Sådan betegner bankernes brancheorganisation, Finansrådet, S-SFs økonomiske plan Fair Løsning 2020, der bl.a. vil indføre en ekstra skat for bankerne.
”Når målet er vækst hænger det ikke sammen at øge omkostningerne for bankerne, som er et af dansk erhvervslivs vigtigste rammevilkår. Ved at pålægge os yderligere omkostninger kan det ikke undgås, at den regning bliver sendt videre til bankernes kunder i form af højere priser og lavere udlån, og det vil alt andet end lige mindske væksten og føre til tab af arbejdspladser,” siger direktør i Finansrådet Jørgen Horwitz.
Han peger bl.a. på forslaget om en aktieomsætningsafgift som et rent selvmål.
”Der er ingen tvivl om, at den vil være til mere skade end gavn. Erfaringer fra andre lande viser, at en afgift vil reducere antallet af handler i et relativt lille aktiemarked som det danske. Kapitalforvaltningen flytter ud af landet, som vi tidligere har set det i Sverige, da de i en kort periode havde en lignende aktieomsætningsafgift,” siger han.
S og SF forslår desuden en ekstra skat på banker og andre finansielle virksomheder, der skal give 2 mia. kr. til en reform af folkeskolen.
Relaterede artikler:
Danica forudser faldende pensionsopsparing
For abonnenter