Selv efter Danske Bank for nylig har styrket kapitalgrundlaget med 20 mia. kr. i kraft af en forhøjelse af aktiekapitalen - og dermed egenkapitalen, skal den danske storbank fortsat betale godt 50 pct. mere i fundingspænd end Nordea for ny funding ved udstedelse af seniorgæld, der sælges til udenlandske investorer som bankobligationer. Det skriver Økonomisk Ugebrev.

"Aktuelt er det såkaldte CDS-spænd for Danske Bank på ca. 110-115 basispunkter, mens det for Nordea er ca. 70-72 basispunkter. Spændet for Danske Bank kan blive udvidet yderligere, da Moody's har banken på negativ watch," skriver ugebrevet.

CDS-spændene afspejler den forsikringspræmie, som obligationsholderen skal betale for at afdække risikoen for misligholdelse af de aktuelle obligationer. Jo højere CDS-spændet er, jo højere er forsikringspræmien, som i sidste ende afspejler den risiko som markedet vurderer, er forbundet på den aktuelle bankobligation.

Overraskende forskel

Ugebrevet fremhæver dog, at de oplyste CDS-data skal opfattes som en indikation, da likviditeten i de underliggende obligationer er begrænset.

CDS-spændet er overraskende ikke indsnævret efter den seneste kapitalforhøjelse, selvom usikkerheden om bankens soliditet og Basel III-parathed er markant reduceret.

Handelsbankens CDS-spænd er helt nede omkring 60 basispunkter, hvilket altså svarer til godt halvdelen af CDS-spændet for Danske Banks udstedte obligationer.

"Forskellene i CDS-spændene er umiddelbart overraskende, da Danske Bank ifølge kreditanalysehuset CreditSights ligger meget lunt i svinget omkring Basel III-paratheden i forhold til svenske storbanker, men også de fleste andre store europæiske banker," skriver ugebrevet.

Brancheiagttagere vurderer over for ugebrevet, at der er flere forklaringer på den store forskel i CDS-spændene.

Ingen systemisk vigtige

For det første opfattes den særegne danske Bankpakke III for håndtering af nødlidende pengeinstitutter fortsat som problematisk blandt udenlandske investorer.

For det andet knytter der sig fortsat usikkerhed til, hvilke banker, der er såkaldt "systemisk vigtige" for at staten vil redde dem.

For det tredje er der ingen tvivl om, at de udenlandske finansielle investorer fortsat ser med en vis bekymring på dansk økonomi.