Nykredit slår kløerne i kendte kapitalforvaltere

Peter Engberg og Nykredit styrker sin position på kapitalmarkedsdelen med købet af Amber Asset Management, der har den tidligere Carnegie og Gudme Raaschou-forvalter Mogens Vad i spidsen.
Foto: WREM STEEN
Foto: WREM STEEN

Tirsdag meddelte Nykredit, at finanskoncernen åbner en børsmæglerafdeling i Sverige og i dag kommer det så frem, at Peter Engberg og co. har købt Amber Asset Management, der siden 2007 har arbejdet som kapitalforvaltere med fokus på aktier indenfor klima, miljø og energi. Det skriver Berlingske Business.

Amber Asset Management har Mogens Vad i spidsen, der bl.a. er kendt for sin tid i New York for Carnegie, ligesom han har arbejdet for Gudme Raaschou og været kandidat til Europa Parlamentet for Venstre. Mogens Vad har drevet Amber sammen med kollegerne fra Gudme Raaschou, Morten Gregersen og Rasmus Cederholm.

Købet er en del af strategien om en stærkere positionering og øget vækst på bankområdet for Nykredit.

”Det er et offensivt skridt fra asset management-siden. Det er en byggeklods til at bygge den bank, vi gerne vil have i dag,” siger Lars Bo Bertram, bankdirektør med ansvaret for Nykredit Asset Management.

Grunden er egentlig simpel: Hvis kunden kun har realkredit hos Nykredit, så er risikoen for, at kunden vinker farvel inden for et år 10 procent. Men hvis Nykredit har både lønkonto og pensionsprodukter, så ryger risikoen ned på 2-3 procent. Derfor er Nykredit nu i gang med en ekspansion, der skal sikre, at danskerne ved, at Nykredit kan mere end realkredit.

Berlingske skriver, at det ikke er en tilfældighed, at Nykredit nu markerer sig inden for kapitalforvaltning – dels med opkøbet af Amber Asset Management, men også med mandagens melding om at åbne fondsmæglerselskab i Sverige.

»Vi er ikke noget stort aktiehus, men når man handler med professionelle obligationsinvestorer, er det heller ikke nødvendigt at have begge varer på hylderne, men vi skal også kunne håndtere kundernes investeringsforretninger,” siger Peter Engberg til avisen.

Stig Haldan: Tættere og tættere på Nordea og Danske

Danske Capital: Førende ikke det samme som at være størst

Kapitalforvaltning: Model uden røgslør

Kapitalforvaltning: Jyske vil vokse på råvarer, gældspleje og globale aktier

Kapitalforvaltning: Nordea vil være større på den globale scene

Kapitalforvaltning: SEB vil fordoble

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også