Større danske banker står ikke i kø for at købe ind blandt mindre og mellemstore pressede banker på det frie marked.

Det statslige skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, der rydder op efter nødlidende banker, har sat markedet ud af drift. Sådan lyder meldingen fra Sydbanks topdirektør og en analytiker.

»I dag er der en form for offentlig auktion igennem Finansiel Stabilitet. Spørgsmålet er, om det bliver med ved at være sådan, og om markedet kan blive normalt, efter at Finansiel Stabilitet er blevet en permanent spiller,« siger Sydbanks topchef, Karen Frøsig .

Kig på Amagerbanen

Finansiel Stabilitet rydder op og afvikler dårlige engagementer, mens de gode kunder og filialer sælges til højstbydende.

Amagerbanken kunne godt bruge en stærk mor, men køberne har ikke stået i kø.

Karen Frøsig lægger ikke skjul på, at Sydbank gerne vil ekspandere i København og på Sjælland, og at Amagerbanken ikke er uinteressant.

»Vi er mest varme på København og Sjælland,« siger Sydbank-chefen.

»Men jeg kan ikke forestille mig en overtagelse af Amagerbanken uden om Finanisel Stabilitet,« tilføjer hun.

Køber søges til Eik Banki

Den dansk-færøske Eik Banki røg i oktober over i Finansiel Stabilitet og leder nu efter købere.

Ifølge Morgenavisen Jyllands-Postens oplysninger er køberne til den færøske - og største del af forretningen - begrænset til det færøske forsikringsselskab TF Holding, eventuelt flankeret af det færøske landsstyre. De store usunde engagementer i den danske del af Eik Bank ventes at blive lukket ned i det statslige afviklingsselskab, mens der er håb om at finde en køber til den mindre internetbank, den tidligere Skandiabanken, som Eik opkøbte i sine velmagtsdage.

Iagttagere af banksektoren herhjemme venter stadig på en konsolidering i sektoren, der tæller omkring 120 banker.

»Da krisen begyndte, var det åbenlyst for enhver, at der var noget så alvorligt i gære, at bankerne kunne dø af det. Dengang troede jeg og andre, at der nu ville komme en meget stor konsolidering,« siger bankanalytiker i Jyske Bank Christian Hede.

Statslige garantier

Men sådan skulle det ikke gå. For i efteråret 2008 gik staten ind med garantier og et afviklingsselskab for at undgå, at tilliden til den danske banksektor ramlede.

»Staten lavede denne kunstigt åndedræts-ordning ved at sikre alle indskud ubegrænset, som gjorde, at en række banker blev reddet, der ellers ikke havde det så godt. Derefter lavede man bankpakke II, der gav yderligere liv til en række banker, og så endelig lavede man de treårige, statsgaranterede obligationsudstedelser, som så nærmest er en respirator for nogle af bankerne. Og i mellemtiden er der ikke sket alverden på fusionsfronten,« siger Christian Hede.

Først når statslige garantier for et par hundrede milliarder udløber i 2013, vil der ske noget.

»Det korte af det lange er, at der nok ikke sker alverden inden for konsolidering på den mellemlange bane. Så kan man komme til 2013, når garantierne udløber.

Umiddelbart er min vurdering, at der stadig vil være en række banker med problemer, som ikke har vendt deres forretning til at være sund og god, og så skal der jo ske et eller andet,« siger han.

Uden om statens selskab

I Lokale Pengeinstitutter håber direktør Jan Kondrup, at bankerne kan smyge sig uden om Finansiel Stabilitet, hvis de kommer i problemer.

»Hvis der skulle være et pengeinstitut, der kommer i problemer, har jeg måske en forventning om, at tingene kan blive løst ved, at det pågældende institut kan blive fusioneret, så vi ikke kommer i situationer, hvor man skal bruge indskyderordninger og Finansiel Stabilitet,« siger Jan Kondrup.

Bitre erfaringer

Store banker har været på banen og købe op, inden de statslige ordninger begyndte at rulle, og erfaringerne er bitre.

»Sydbank er blevet vaccineret ved rent faktisk at købe BankTrelleborg, der nok ikke havde overlevet ved egen hjælp, viste det sig, når man åbnede bøgerne. Og købet af Forstædernes Bank synes Nykredit nok heller ikke er helt fantastisk på de vilkår, som de fik - set i bakspejlet,« siger Christian Hede.