De amerikanske myndigheder ydede sammenlagt 476,2 mia. dollars (ca. 2.560 mia. kr.) i finansiel nødhjælp for at holde storbanken Citigroup i live under finanskrisen.

Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Congressional Oversight Panel, der blev dannet i 2008 med henblik på at føre tilsyn med USA's gigantiske støtteprogrammer til finanssektoren.

Dermed er Citigroup den af de amerikanske banker, der modtog mest nødhjælp under og efter den finansielle orkan, der drog hærgende gennem markederne efter investeringsbanken Lehman Brothers kollaps i efteråret 2008.

Støtten faldt i form af likviditets-indsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank, den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den 700 mia. dollars store føderale nødhjælpsfond TARP.

Gør status

Andenpladsen på nødhjælpslisten indtages af Bank of America, der modtog 336,1 mia. dollars i støtte, mens Morgan Stanley, JPMorgan Chase og Wells Fargo på de følgende pladser alle trak mere end 100 mia. dollars på myndighedernes nødfaciliteter.

Det er angiveligt første gang, at den samlede nødstøtte til USA's banker under finanskerisen gøres op i samlet form.

Rapporten er den 30. og sidste af slagsen fra Congressional Oversight Panel, som siden finanskrisen løbende har beskrevet de aktuelle forhold i USA's finansektor.

I rapporten gør tilsyns-panelet status over de amerikanske myndigheders indsats for at redde landets finansvirksomheder fra det, der i rapporten beskrives som en finansiel katastrofe af kataklystisk karakter.

Har skævvredet markederne

Og konklusionen er ikke videre opmuntrende.

"TARP skævvred markederne ved at forværre begrebet 'too big to fail' og anspore til yderligere moralsk anløbenhed (moral hazard, red.). I lyset af TARP's redning af USA's største finansielle virksomheder er det ikke overraskende, at markederne har antaget, at 'too big to fail'-banker er mere sikre end deres mindre konkurrenter. Resultatet er, at små banker fortsat betaler mere for at låne penge, end de meget store banker gør, hvilket bliver ved med at udgøre en skævhed i markedet," skriver panelet i en præsentation af rapporten.

"Ved at beskytte de meget store banker har TARP i sig selv ansporet til yderligere moralsk anløbenhed: Meget store finansielle institutioner kan beslutte at løbe større risici i forventning om, at skatteyderne vil bære tabet, hvis satsningen slår fejl. Dertil skal lægges, at TARP's redning af bilproducenter ser ud til at have strakt 'too big to fail'-garantien ud, så den gælder for enhver virksomhed, der er stor nok til at forårsage alvorlige økonomiske problemer i tilfælde af et kollaps."

Hvad blev pengene brugt til?

Congressional Oversight Panel angriber i stærke vendinger den måde, som myndighederne har forvaltet de astronomiske støttebeløb på.

Især kritiseres den totale mangel på gennemsigtighed.

"Manglen på gennemsigtighed og et klart mål for TARP har afskåret offentligheden muligheden for at holde finansministeriet fuldt og helt ansvarlig for dets handlinger. I den måske værste krænkelse af gennemskueligheden besluttede finansministeriet i TARP's første dage at skubbe et større tocifret milliardbeløb i dollars ud af døren til store finansielle virksomheder uden at kræve af virksomhederne, at de skulle fortælle, hvordan pengene blev brugt. Resultatet er, at offentligheden aldrig vil få at vide, hvilke formål pengene gik til," raser det fem mand store panel ledet af senator Ted Kaufman.

Disse amerikanske banker modtog mest nødhjælp under finanskrisen:

Bank / Beløb

1 Citigroup: 476,2 mia. dollars

2 Bank of America: 336,1 mia. dollars

3 Morgan Stanley: 135,0 mia. dollars

4 JPMorgan Chase: 129,6 mia. dollars

5 Wells Fargo: 107,2 mia. dollars

6 Goldman Sachs: 89,6 mia. dollars

7 Ally Financial/GMAC: 37,5 mia. dollars

8 State Street: 24,6 mia. dollars

9 Regions Financial: 20,3 mia. dollars

10 KeyCorp: 13,9 mia. dollars

Kilde: The Final Report of the Congressional Oversight Panel

Note: De anførte beløb i tabellen er udtryk for den samlede finansielle støtte, som de pågældende banker under finanskrisen modtog i form af likviditetsinsprøjtninger og garantistillelser fra den amerikanske centralbank (Federal Reserve), den amerikanske indskydergarantifond FDIC og den føderale nødhjælpsfond TARP