Saxo åbner op i Hong Kong
Kl. 07.00 i morges indviede Saxo Bank sit nyetablerede kontor i Hong Kong, og målet er at få en stærkere position i regionen.
Det skriver business.dk.
Sydøstasien tegner sig i dag for en tredjedel af Saxo Banks samlede omsætning og vækst i nye forretningsområder, men der er mere at hente.
Langsigtet strategi
”Lanceringen af Saxo Capital Markets HK Limited er et strategisk træk for at styrke og udvide selskabets position i Asien. Lanceringen viser også, at Saxo Bank har en langsigtet strategi i regionen,” siger Francis Lee, der står i spidsen for Saxo Banks nye Hong Kong-kontor, til business.dk.
Finanskrisen har åbnet nye forretningsmuligheder i Hong Kong, hvor private investorer nu går efter risikospredning.
Usikkerhed i markedet
"Usikkerhed i markedet i de sidste to år har også skabt gode muligheder for andre produkter end aktier som for eksempel valuta og råvarer. Private investorer i Hong Kong, der traditionelt har holdt sig til aktier og warrants, viser i dag voksende interesse for investering i multi-produktinvestering. Det skift i investeringsmønstrene åbner nye muligheder for Saxo Bank," udtaler Francis Lee i en pressemeddelelse.
Det er Saxo Banks fjerde kontor i regionen.
Relaterede artikler:
Saxo Bank henter gammel kending hjem
For abonnenter