Børsen: Henrik Bjerre under hård beskydning

Flere politikere og eksperter kræver en omfattende undersøgelse af myndighedernes rolle i hele finanskrisen.
Foto: Hougaard Niels
Foto: Hougaard Niels

Fredag blev Henrik Bjerre-Nielsen frikendt i den advokatundersøgelse af forløbet omkring krakket i Roskilde Bank. Men tirsdag morgen i Børsen er der igen fokus på Henrik Bjerre-Nielsens person, som flere mener slipper for nemt i advokatundersøgelsen.

I undersøgelsen, der blev offentliggjort i fredags, konkluderes det, at tre embedsmænd i Finanstilsynet med vicekontorchef Jørgen Jørgensen som den højest rangerende har begået tjenstlige forseelser og i værste fald står til afskedigelse uden varsel.

"Men i sidste ende ligger ansvaret for, hvad der foregår i tilsynet, jo hos den øverste chef," siger tidligere professor ved Copenhagen Business School (CBS), advokat Morten Samuelsson.

Vilde udlån

Henrik Bjerre-Nielsen, der i dag sidder som øverste chef i statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet, var dybt involveret i det skærpede tilsyn, som Roskilde Bank var underkastet fra 2006 og frem til bankens kollaps i sommeren 2008. Kollapset har foreløbig kostet den danske stat omkring 10 mia. kr.

Også professor Finn Østrup fra CBS er meget kritisk overfor Henrik Bjerre-Nielsens rolle.

"Det er ikke nok med en advokatundersøgelse, der holder sig strengt til, om den enkelte embedsmand har overtrådt en regel eller ej. Det handler om, hvorfor myndighederne – herunder Finanstilsynet – tilsyneladende ikke greb ind over for eksempelvis den helt vanvittige udlånsvækst, der var i en række danske pengeinstitutter forud for finanskrisen," siger Finn Østrup.

Også Morten Bødskov (S) ønsker en undersøgelse af årsagen til finanskrisen og myndighedernes rolle - heriblandt Finanstilsynets.

Tilsyn fejlede i Roskilde Bank-sag

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også