Regnskab: Kommunekredit nærmer sig de store udlånsdrenge

Det er bankernes skyld, at det går så godt for os, skriver Kommunekredit i en årsrapport der placerer det kommunalt ejede finansieringsselskab i hælene på Spar Nord målt på udlån

Der var gang i forretningen hos Kommune Kredit i 2010. Udlånet til landets kommuner - der sammen med regionerne også udgør ejerkredsen bag Kommunekredit - steg fra 30,8 til 34,9 mia. kr. Dermed nærmer man sig størrelsesmæssigt Spar Nord - danmarks 7. største bank målt på balancen - 39 mia. kr. store udlån.

Dermed er udlånet på vej tilbage mod det høje niveau, man holdt i den verdensomspændende finans-annus horriblis der var 2008 - hvor Kommunekredit lånte 40,5 mia. ud til ejerkredsen - og ligger langt over årene fra før krisen for alvor slog til. I 2006 var det samlede udlån således helt nede på 21,7 mia. kr.

Årets resultat før skat landede på 411 mio. mod 255 mio. kr i 2009. Resultat er markant bedre end de 320-370 mio. kr. Kommunekredit havde regnet med at stå tilbage med når året var omme.

Bankernes skyld

Ifølge regnskabet er det især bankernes uvilje til at låne ud til en rente, der kan konkurere med Kommunekredits, det står bag den solide udlånsvækst.

"Kommunekredit fastholdt i 2010 sin position som den absolut førende långiver til den kommunale sektor, idet bankernes interesse i at yde lån til kommunerne på det renteniveaur, Kommunekredit kan tilbyde, har været begrænset," skriver ledelsen i årsregnskabet.

Tjener på spekulationerne

Nettorenteindtægterne steg samtidig fra 350 til 453 mio. kr. Stigningen dækker dog over ifølge ledelsesberetningen hovedsagligt over, at 2009 bød på en rentekorrektion på 142 mio. kr. til fordel for låntagerne. Regnes de tal fra falder renteindtægterne reelt med 39 mio. kr., skriver ledelsen.

En stor del af de forbedrede resultat bliver tilskrevet indtægter fra værdipapirer og finansielle instrumenter, der sparkede 47 mio. kr. ind i regnskabet - og dermed forbedrede samme post markant i forhold til '09-regnskabet, der bød på et tab på 4 mio. kr.

Kommunekredit forventer et fortsat højt låneniveau og et resultat på ca. 320 mio. kr. for 2011.

Kommunal kreditgiver: Bankerne kan ikke konkurrere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også