FinansWatch

Storbank: Bitcoin-kurskrak er blandt de største trusler i 2018

Deutsche Bank ser en betydelig fare i et kurs-deroute af bitcoins i 2018.

Den tyske storbank Deutsche Bank har udgivet sin liste over de 30 største trusler mod det globale marked i 2018. Blandt andet er truslen om et krak i bitcoin-kursen, et inflationshop i USA, og truslen fra Nordkorea at finde på listen.

Det skriver Dagens Næringsliv.

Ifølge CNBC, har cheføkonom i Deutsche Bank Torsten Sløk sendt en liste til alle bankens kunder med de største markedstrusler i 2018, hvor han blandt andet han nævner et bitcoin-kurskrak.

"Jeg tror, at bitcoin er blevet diskonteret for lidt på finansmarkederne hidtil," sagde Torsten Sløk, da han deltog på CNBCs program Trading Nation i torsdags. Det skriver Dagens Næringsliv.

Ifølge Torsten Sløk, er det blandt andet den hurtige fart, kursen stiger med, der er bekymrende, og hvis kursen skulle springe, kan den være en reel trussel mod stabiliteten på markedet.

Bitcoin-kursen er steget fra 1000 dollar (ca. 6318 kr.) til 15.000 dollar (ca. 94.769,7 kr.) i 2017.

Mere fra FinansWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Finansjob

Se flere jobs

Se flere jobs