Jo flere betalinger, man tilmelder betalingsservice, jo mere tjener bankerne pr. betaling. Den prismodel er både usædvanlig og uhensigtsmæssig, lyder det fra Konkurrencestyrelsen, der netop har offentliggjort en rapport om prisstrukturen. Og det er krads læsning for ledelsen i Nets – tidligere PBS.

”Vi kender ikke pengeinstitutternes præcise omkostninger, men vi har svært ved at se, at de skal stige, jo flere transaktioner man har. Den naturlige antagelse vil være den modsatte, nemlig at der er stordriftsfordele,” siger direktør i Konkurrencestyrelsen Agnete Gjersig til Børsen.

Faldende omkostninger

Nets var indtil 2010 udelukkende ejet af pengeinstitutterne, der dermed selv har haft mulighed for at påvirke betalingsmodellerne, selv om man i Finansrådet understreger, at det udelukkende er direktionen i Nets, der fastsætter priserne. Nets direktør Tina Füssel understreger over for Berlingske Business, at Nets udfylder flere opgaver en blot at trække pengene på kundernes komti.

”Bankerne løser opgaver i forbindelse med Betalingsservice; blandt andet ved at samle kundernes betalinger på én månedlig oversigt og dermed sikre kunderne et overblik over regningerne. Disse opgaver aflønnes bankerne for at udføre,” lyder forklaringen.

Konkurrencestyrelsen peger desuden på, at priserne for at benytte Nets har fulgt den almindelige prisudvikling, selv om Nets udgifter i takt med overgangen til elektroniske betalingsservice-oversigter er faldet over de senere år.