30 færre pengeinstitutter siden 2008

Fra 2008 til 2010 er 30 selvstændige pengeinstitutter forsvundet ved enten opkøb, fusioner og kollaps, skriver nyhedsbrevet Finans.

En optælling af fusioner, opkøb og kollaps blandt pengeinstituuter i Danmark, som Nyhedsbrevet Finans har foretaget, viser, at konsolideringen i banksektoren er i fuld gang.

Fra 2008 til 2010 er der således blevet omkring 30 færre selvstændige pengeinstitutter. Hvor der i 2002 var 180 pengeinstitutter, er der ifølge Finanstilsynet i dag omkring 120.

Fra Finansforbundets side hilser man de frivillige fusioner velkommen.

Bestyrelser bør tage emnet op

"Konsolidering er sket løbende i de senere år, og heldigvis er der flere tilfælde, hvor pengeinstitutter selv finder ud af at gå sammen, inden det ene eller begge er på vej ud over afgrunden. Konsolidering, som sker frivilligt er godt for sektoren, og jeg vil gerne opfordre til, at man i bestyrelserne tager emnet op," siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.

"Det er helt nødvendigt, at man som ansvarlig bestyrelse eller ledelse udarbejder nogle scenarier for pengeinstituttets fremtid, og her vil et samarbejde med andre pengeinstitutter ofte optræde som en logisk løsning. Ikke mindst fordi dokumentationskravene til myndigheder fortsat stiger," siger han.

Derimod mener han ikke, at det er Finanstilsynets rolle at gå ud i offentligheden og opfordre til fusioner.

Konsolidering blandt pengeinstitutter 2008-2010

2010

  • Andelskassen MidtVest fusioner med Løgstrup Andelskasse
  • Spar Lolland overtager Eik Bank
  • Saxo Bank overtager Brørup Sparekasse
  • Sparekassen Djursland fusionerer med Agri-Egens Sparekasse
  • Morsø Bank og Morsø Sparekasse fusionerer til Fjordbank Mors
  • Max Bank fusionerer med Skælskør Bank
  • Sparekassen Lolland og Finansbanken fusionerer

2009

  • Saxo Bank overtager E*trade Bank
  • Slagelse, Andelskassen J.A.K. overtager Thisted Andelskasse
  • Slagelse, Andelskassen J.A.K. overtager Brenderup J.A.K Andelskasse
  • Sparekassen Kronjylland overtager Tved Sparekasse
  • Nordjyske Bank overtager Øster Brønderslev Sparekasse
  • Nordea overtager Fionia Bank
  • Gudme Raaschou Bank overtages af Lån & Spar Bank
  • *EBH Banks filialer overtages af Sparekassen Midtfjord, Sparekassen Thy, Nørresundby Bank, Sparekassen Vendsyssel og Sparekassen Himmerland
  • Handelsbanken overtager Lokalbanken
  • Nordjyske Bank overtager Løkken Sparekasse
  • Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Løgumkloster
  • Sparekassen Hobro overtager Den Lille Sparekasse

2008

  • *Ebh Bank overtages af det statslige afviklingsselskab
  • Morsø Bank overtager Sparekassen Mors
  • Frøslev-Mollerup Sparekasse overtager Sparekassen Nordmors
  • Roskilde Banks filialer overtages af Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank
  • Vestjysk Bank fusionerer med Ringkjøbing Bank
  • Vestjysk Bank overtager Bonusbanken
  • Folkesparekassen overtager Rødding J.A. K Sparekasse
  • Sparekassen Vendsyssel (fusion med Ulsted Sparekasse)
  • Nykredit overtager Forstædernes Bank
  • Sparekassen Sjælland overtager Haarslev Sparekasse
  • Andelskassen Varde (Skovlund-Øse overtog Billum Andelskasse)
  • Sydbank overtager bankTrelleborg
  • Sparekassen Himmerland (fusion med St. Brøndum Sparekasse)

Kilde: Finansrådet, Lokale Pengeinstituter m.fl.

FinansWatch tema: Konsolidering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også