Erik Damgaard vil skabe en ny Saxo Bank

Erik Damgaard har udviklet en ny teknologi til valuta- og aktiehandel, som efter hans eget udsagn vil give andre tradingplatforme baghjul.

I mere end et halvt år har Erik Damgaard forsøgt at realisere en vision om at skabe en ny og effektivt konkurrent til Saxo Bank.

Det skriver Berlingske Business.

”Jeg har fundet ud af, at det giver mig en masse god energi. Det er jo heller ikke gået så godt med mine investeringer. Det er det her, jeg vil, og det er det her, jeg kan. Det kan blive meget stort, hvis det slår an, for det kan bruges over hele verden,” siger han til Berlingske Business.

Ny online tradingplatform

Han ønsker ikke at gå i detaljer med det nye projekt. Men ambitionerne er klare. I en mail, som Berlingske Business er i besiddelse af, skriver Erik Damgaard til en forretningspartner.

”Jeg kan og har alle elementer til at bygge en SAXOBANK. Jeg har i over et år programmeret en ny Online tradingplatform, som giver alle baghjul”. I mailen refererer han desuden til en tidligere Saxo Bank-ansat, der betegner programmet som det bedste, han har set.

Nyt selskab

Erik Damgaard har for nyligt stiftet et nyt selskab til formålet, NG Online Trading Aps. Men han mangler penge til projektet og søger derfor investorer, skriver Berlingske Business. Damgaards planer får ikke Saxo Bank til at ryste i bukserne.

”Konkurrence er godt, det får os op på tæerne,” siger kommunikationschef i Saxo Bank Kasper Elbjørn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også