Udlån til virksomheder falder 6 pct.

Nationalbankens nye tal viser, at bankers udlån til virksomheder er faldet 6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Store enkeltengagementer trækker ned.

Bankers udlån til virksomheder, eksklusiv realkreditlån, er faldet med 6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen skyldes ifølge Nationalbanken især, at enkelte udlånsforretninger med store industrivirksomheder er ophørt, således at udviklingen kan tilskrives få virksomheder.

Kigger man på tallene inklusive realkredit, så er udviklingen stabil sammenlignet med november sidste år, hvor der kun er tale om et fald på 0,3 pct. Det skriver Finansrådet i en pressemeddelelse.

Derudover viser nye tal fra i dag, at erhvervsvirksomheders realinvesteringer er faldet det seneste år, mens opsparingen er stigende. Det betyder, at virksomheder er i gang med at nedbringe gælden.

En ny temapublikation fra Danmarks Statistik i dag viser desuden, at kun hver tiende virksomhed forventer, at adgang til lånefinansiering kan blive en udfordring i de kommende år. Til gengæld forventer hele 6 ud af 10 virksomheder, at den økonomiske situation kan lægge en begrænsning på deres vækst.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også