Forbrugerrådet: Banker rådgiver dårligt om højrentekonti

Børsen skriver, at Forbrugerrådet tog på uanmeldt besøg hos fire banker, som ifølge rådet informerede dårligt om vilkårene for højrentekonti.

Ifølge Forbrugerrådet så skal bankerne bliver bedre til at informere kunderne om alle de vilkår, der gælder, hvis man opretter en højrentekonto.

Det er dagbladet Børsen der fortæller historien om, at Forbrugerrådet har været på uanmeldt besøg hos landets fire største banker, for at teste af i hvor høj grad man som kunde fik de nødvendige informationer, inden man traf en beslutning om at oprette en højrentekonti.

Ifølge cheføkonom i Forbrugerrådet, Carsten Holdum, så var rådgivningen såmænd ganske udmærket, men da man bad om at få materiale med hjem, så man lige kunne læse nærmere på vilkårene, så blev man afvist af bankrådgiverne.

Forbrugerrådet tolker det i den retning, at bankerne ikke ønsker at udlevere informationerne, fordi kunderne dermed kan opdage, at det kan blive rigtig dyrt at hæve sine penge før bindingsperioden udløber.

Det fremgår ikke af artiklen, hvad bankernes holdning er til, hvordan den rette rådgivning skal være.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også