Det går trægt med at få afsat de mange tusinde bankkunder, der strandede i Roskilde Bank ovenpå bankens krak.
Selvom godt 4000 privatkunder er blevet overført til andre pengeinstitutter siden Roskilde Bank endte i Finansiel Stabilitet, er der stadig ligeså mange tilbage.
Det får nu det statslige skraldespandsselskab til at efterlyse pengeinstitutter, der er villige til at indgå i en samlet løsning for de resterende kunder.
”Finansiel Stabilitet foretrækker en løsning, hvor alle dele af samtlige private kunders engagementer overføres til andre pengeinstitutter – med undtagelse af eventuelle erstatningskrav, som fortsat skal rettes mod Roskilde Bank,” lyder det i en meddelelse fra Finansiel Stabilitet.
Man lader dog samtidig forstå, at man er villig til at gå langt for at finde nye bankrådgivere til de uheldige kunder.
”Finansiel Stabilitet er imidlertid også indstillet på at acceptere løsninger, hvor dele af privatkunders forpligtelser forbliver i Roskilde Bank, men hvor samtlige privatkunder som minimum får NEM konto, betalingskort m.v. i et andet pengeinstitut. De økonomiske konsekvenser for Roskilde Bank vil blive tillagt afgørende betydning,” lyder det.
Mere fra FinansWatch
Konstitueret Danica-topchef holder delvis fast i de kommercielle tøjler efter udnævnelse af ny direktør
Søren Lockwood, der er konstitueret topchef hos Danica og i flere år har været kommerciel direktør, vil også fremover have en finger med i spillet i pensionsselskabets kommercielle aktiviteter. Nyudnævnt kommerciel direktør vil bl.a. have fokus på kommunikationen af tilbud til Danicas kunder og på ny SUL-bekendtgørelse.